Go Back
–+ servings
Hjemmelavet Bearnaise Sauce
Print

Bearnaise Sauce - Hjemmelavet

Hjemmelavet bearnaise sauce er ikke svær, at tilberede og her er opskriften på, hvordan man laver den perfekte bearnaise sauce.
Ret Sauce, Sovs, Tilbehør
Køkken Fransk
Keyword Opskrift, Bearnaise Sauce, Sauce, Sovs, Hjemmelavet, Pommes frites
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Servings 2 personer
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 dl tør hvidvin
  • ½ dl hvidvinseddike
  • 2 spsk. vand
  • 2 spsk. Frisk hakket estragon
  • 1 stk. Skalotteløg
  • 2 stk. æggeblommer
  • 250 g smør
  • Salt

Sådan gør du

  • Smelt smørret over svag varme til vallen ligger nederst, som en hvid masse. Det øverste er den klarede smør, som skal bruges til saucen. Klaret smør kan desuden bruges til stegning ved meget høje temperaturer, da den ikke bruner.
  • Hak skalotteløget, kom det i en gryde med hvidvin, hvidvinseddike, vand og stænglen fra estragonen.
  • Lad det simre til der ca. er 2 – 3 spsk. tilbage og si det. Lad det køle ned til lige under 60 grader.
  • Tilsæt de to æggeblommer til bearnaise essensen og pisk alt hvad remmer og tøjler kan bære.
  • Teknikken er at få massen til at skumme, så det bliver til en tynd æggesnaps. Pas dog på med ikke, at have for høj varme. Det er ikke scrambled eggs der skal laves.
  • Når æggene og essensen er blevet til en luftig og tyk masse skal den klarede smør tilsættes.
  • Start med at hælde en tynd stråle klaret smør i æggemassen, mens der fortsat piskes på livet løs.
  • Fortsæt med at hælde det klarede smør i, i en tynd stråle indtil saucen har den ønskede tykkelse.
  • Saucen må ikke komme over 60 grader da den derved skiller.
  • Tilsæt det hakkede estragon og smag til med salt.

Noter

Bearnaise sauce smager fantastisk når den er kold.