Bland gær, sukker og salt i det lunkne vand, hvor det røres rundt indtil gæret er opløst.
Hæld dernæst halvdelen af melet i lidt af gangen mens der røres rundt i dejen.
Tilsæt det smeltede smør og æggene, og resten af melet lidt af gangen.
Ælt dejen i gennem, og lad den hæve tildækket i 30 - 60 minutter, eller stil den i køleskabet til dagen efter (tag dejen ud af køleskabet mindst 1 time inden den skal deles).
Del dejen i ca. 95 g dejklumper som rulles runde. Rul dem dernæst halvflade ca. 2 cm tykkelse og ca. 15 cm i omkreds.
Læg dejklumperne på en bageplade med bagepapir på, og dæk dem til med et viskestykke.
Lad dem efterhæve i en lille time. Du kan også springe efterhævningen over og smække dem i ovnen med det samme, men jeg synes at efterhævningen giver dem lige det ekstra.
Inden de bages smøres hver bolle med den smeltede smør, og drysses evt. med sesamfrø.
Bag dem i ovnen i midten ved 190 grader (HUSK ingen varmluft) i 10 – 12 minutter, hvorefter de tages ud og køles lidt ned.
Burgerbollerne kan fryses, og varmes op igen uden problemer.