Drys torskenakkerne med fint salt 1 time inden tilberedning for, at gøre dem mere faste.
Tag dem ud af køleskabet 20 minutter inden de skal grilles, og tør eller børst det værste salt af.
Læg rosmarinkvistene eller grillspyddene i vand så de ikke bliver alt for forkullede.
Skær de røde pebre i skiver og dernæst i mindre stykker af ca. 3 x 3 cm. firkanter.
Blegselleriene skæres i skiver af ca. 1 cm. tykkelse.
Del cherrytomaterne i to.
Bland rosmarin, citronsaft og olivenolie og smag til med salt og peber. Pisk det sammen.
Sæt først en skive rød peber på spyddet, dernæst en torskenakke, dernæst blegselleri, torskenakke og til sidst en halv cherrytomat.
Pensl spyddene med marinaden.
Del de to lime, som grilles over direkte kul eller brændere så de bliver lidt brændte.
Grill spyddene direkte over kullene eller brænderne, hvor de ofte vendes. De skal i alt have ca. 10 minutter.
Inden de serveres presses lidt grillet limesaft over hvert spyd.