Go Back
–+ servings
Hakkebøf med bløde løg og pandesovs
Print

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs

Hakkebøffer med lækre bløde løg og ægte brun sovs fra panden er en rigtig klassiker.
Ret Opskrifter, Hovedret, Oksekød, Sovs
Køkken Dansk
Keyword Bøf, Brun sovs, Bløde løg
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time
Servings 4 personer
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g. Oksefars
  • 6 stk. løg
  • 30 g. smør
  • 2 spsk. balsamico eddike
  • Salt og peber
  • Neutral olie
  • 20 g. smør

Brun sovs

  • 4 dl. oksefond
  • 1 dl. fløde eller madlavningsfløde
  • 1½ spsk. worcestershire sauce
  • 1 spsk. HP-sauce
  • 3 tsk. Maizena eller andet majsstivelse
  • Salt og peber

Tibehør

  • 800 g. kogte kartofler
  • 400 g. Dampede grønne bønner
  • Rødbeder Asier eller andet surt

Sådan gør du

  • Tag farsen ud af køleskabet 1 time før tilberedning.
  • Del farsen i fire lige store portioner.
  • Form hver del til en kugle som med håndfladen trykkes til en bøf af omkring 2 cm i tykkelsen.
  • Tryk siderne så de bliver faste.
  • Med en køkkenkniv hakkes bøffen let på hver side, så de holder formen unde stegning.
  • Krydrer dem med salt og peber på hver side, og sæt til side indtil tilberedning.
  • Fjern skallen fra løgene som halveres og skæres i tynde skiver.
  • Varm en pande op ved middelhøj varme, hvori smørret smeltes.
  • Kom løgene på panden, hvor de steges bløde i omkring 15 - 20 minutter. Husk at vende rundt i løgene af flere gange.
  • Krydr dem med salt og peber.
  • Inden de er færdige, tilsættes balsamico eddike hvor de vendes godt rundt.
  • Hold løgene varme, eller opvarm dem kort i mikroovnen ved servering.
  • Det kan være en fordel at bruge samme pande når bøfferne skal steget som løgene er stegt i, da det afgiver smag.
  • Opvarm panden til middelhøj varme og hæld 1 – 2 spsk. olie på.
  • Steg bøfferne 1 – 2 minutter på hver side så de får farve. Skru ned for varmen til middel og kom smørret på panden. Steg dem færdig i ca. 8 – 10 minutter, hvor de vendes et par gange.
  • Tag dem af panden.

Brun sovs

  • Lad alt være som har sat sig på panden, og kom oksefonden i.
  • Kog det op og tilsæt fløden, worcestershire sauce og HP-sauce.
  • Lad sovsen koge op og skru dernæst lidt ned.
  • Smag til dem salt, peber og eventuelt mere af saucerne.
  • Tilsæt kulør efter behag.
  • Lav en halvtyk blanding af Maizena og vand, som lidt ad gangen tilsættes sovsen indtil den ønskede konsistens er opnået.
  • Placer bøfferne i panden, hvor en god portion bløde løg kommes ovenpå.
  • Lun bøfferne op i panden.

Noter

Server dem med kogte kartofler til, eventuelt kogte grønne bønner, surt som rødbeder, asier eller andet.