Hokkaidoen vaskes og skæres over.
Fjern kernerne med en ske, hvorefter den skæres i grove tern. Lad skrællen side på, da den afgiver smag og er sund.
Skræl knoldselleriet som skæres i grove tern.
Fjern skallen fra løgene, hvidløgsfedene og skræl ingefæren.
Skær løg, hvidløgsfed og ingefær i små tern.
Flæk chilien og fjerne kernerne såfremt man ønsker en mildere styrke og skær den dernæst i små tern.
Svits løg, hvidløg, ingefær og chili i olivenolie i ca. 3 minutter ved middel varme.
Tilsæt hokkaido og knoldselleri, lad det sautere i 5 minutter, hvorefter vand og fond hældes ved.
Det hele skal simre ved svag varme i en time, hvorefter det blendes med en stavblender.
Smag til med timian, salt og peber og tilsæt evt lidt vand for, at gøre den lidt tyndere.
Skær fanøskinken eller baconen i tern.
Svits fanøskinken eller bacon i lidt olie på en pande.
Server suppen med den sprøde Fanøskinke, frisk hakket koriander og creme fraiche eller skyr til.