Hollandske Speculaas er som du nok har gættet er hollandske småkager. Det gode ved dem er, at de egner sig super godt som julesmåkager pga. krydderierne som vi i Danmark forbinder med julen, nelliker, kardemomme og kanel.
Hæld mel, bagepulver og krydderierne i en stor skål og bland det godt sammen.
Skær smørret i mindre tern og kom det i sammen med melet.
Sukker og æg piskes sammen i en skål til en luftig æggesnaps, hvorefter det hældes i skålen med mel og smør.
Saml nu dejen og kom den ud på bordet, hvor den æltes sammen.
Puddersukkeret æltes i dejen, som til sidst formes til en stor kugle.
Pak den ind i wrap og stil den i køleskabet indtil den er fast.
Inden den rulles ud tages den ud af køleskabet ca. 30 - 60 minutter før for, at den bliver blød nok til, at arbejde med.
En god ide er, at tage lidt dej af gangen da det ellers kan blive for blød at arbejde med, og stille resten tilbage i køleskabet igen.
Rul dejen ud i ca. 2 – 3 mm tykkelse.
Udstik den med forskellige forme af dyr, figurer, juleting og andet.
Læg dem på en bageplade, som sættes i ovnen ved 200 grader i 6 – 8 minutter. Her gælder det om, at holde øje med dem. Giv dem helst for lidt i første omgang, fremfor at det brænder på.
Noter
Der bliver ca. 190 - 200 Hollandske Speculaas ud af en portion dej. Afhængig af hvor tynde dejen rulles ud.Lad småkagerne stå ude så de er kølet ned, inden de kommes i kagedåserne.