Hollandske Speculaas Hollandske Julesmåkager
Hollandske Speculaas er som du nok har gættet hollandske småkager. Det gode ved dem er, at de egner sig super godt som julesmåkager pga. krydderierne som vi i Danmark forbinder med julen, nelliker, kardemomme og kanel. I Holland serveres disse kryddersmåkager den 5 december, når helgen Sankt Nicholas fejres.
Der findes flere forskellige opskrifter på dem, og den jeg kom frem til har jeg ændret lidt på. I flere af andre opskrifter kommer man sukat og mandler, hvilket jeg har undladt, da jeg ønsker en smag af selve jule krydderierne.
Læs Også om disse jule bageopskrifter: Vaniljekranse // Pebernødder
Hollandske Speculaas
Hollandske Speculaas er som du nok har gættet er hollandske småkager. Det gode ved dem er, at de egner sig super godt som julesmåkager pga. krydderierne som vi i Danmark forbinder med julen, nelliker, kardemomme og kanel.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Bagning, Småkager, Krydderkager, Julekager
Køkken: Holland
Ingredienser
- 500 g. hvedemel
- 6 tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt nelliker
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 tsk. stødt muskat
- 1 tsk. vaniljepulver eller ½ vaniljestang
- 250 g. smør kan erstattes af margarine
- 2 æg
- 250 sukker
- 50 g. puddersukker
Sådan gør du
- Hæld mel, bagepulver og krydderierne i en stor skål og bland det godt sammen.
- Skær smørret i mindre tern og kom det i sammen med melet.
- Sukker og æg piskes sammen i en skål til en luftig æggesnaps, hvorefter det hældes i skålen med mel og smør.
- Saml nu dejen og kom den ud på bordet, hvor den æltes sammen.
- Puddersukkeret æltes i dejen, som til sidst formes til en stor kugle.
- Pak den ind i wrap og stil den i køleskabet indtil den er fast.
- Inden den rulles ud tages den ud af køleskabet ca. 30 – 60 minutter før for, at den bliver blød nok til, at arbejde med.
- En god ide er, at tage lidt dej af gangen da det ellers kan blive for blød at arbejde med, og stille resten tilbage i køleskabet igen.
- Rul dejen ud i ca. 2 – 3 mm tykkelse.
- Udstik den med forskellige forme af dyr, figurer, juleting og andet.
- Læg dem på en bageplade, som sættes i ovnen ved 200 grader i 6 – 8 minutter. Her gælder det om, at holde øje med dem. Giv dem helst for lidt i første omgang, fremfor at det brænder på.
Noter
Der bliver ca. 190 – 200 Hollandske Speculaas ud af en portion dej. Afhængig af hvor tynde dejen rulles ud.
Lad småkagerne stå ude så de er kølet ned, inden de kommes i kagedåserne.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Jeg har valgt, at bruge forskellige figur udstikkere til de Hollandske Spekulaas for, at de små også ville være med. Det var lidt af hit, at få lov at sætte forskellige biler, både, stjerne og andre i dejen, og så med ens fingre forsøge at grave dem ud af dejen. Ikke altid det nemmeste når melet fløj om ørerne på dem.
Hollandske Spekulaas vokser utrolig meget i ovnen, så pas med at placerer dem for tæt på hinanden.
Hvis man har mod eller nærmere tid til det kan de små småkage figurerer få mønstrer på at farvet glasur.
Der holdes godt øje med om formene nu også passer til dejen.
Du kan både i indeks eller nedenfor finde andre spændende juleopskrifter.
Der er godt gang i produktionen af Hollandske Spekulaas figurer.
Blanding af mel, bagepulver og krydderier.
Smørret kommes i.
Sukker og æg piskes til en luftig æggesnaps.
Æggesnapsen hældes i melbladning og smørret som æltes til en dej.
Dejen æltes og formes til en kugle som vikles ind i wrap og sættes på køl indtil den er samlet.
Hvor mange småkager kommer der ud af dejen?
Hej
Der kommer et rimeligt antal ud af det. Så vidt jeg husker svare det til 2 – 3 bradepander.
Vi havde efterfølgende fortsat en del til efter jul.
Bedste hilsner
Søren
Hej igen Agenete
Jeg har lige bagt en portion og fik denne gang 193 stk. Jeg må korrigerer det jeg svarede dig på i går, da vi fik knap 8 bradepander i alt.
Bedste hilsner
Søren