og
Nem opskrift på høns i peberrod

Høns i peberrod med kylling i en cremet peberrodssovs er en ægte klassisk simreret. En ret, der kan serveres året rundt, også om sommeren. Det er ikke en tung fjerkræsret, men let og meget smagfuld. Høns i peberrod er en ret, som de fleste af os husker. Jeg husker den tilbage fra dengang min mor lavede den, og jeg holder vanvittigt meget af den cremede sovs med smag af lidt stærk peberrod.

Historien bag høns i peberrod

Høns i peberrod er fornem mad fra det klassiske danske borgerkøkken i slutningen af 1800-tallet — en tid, hvor sovs for alvor blev moderne på de danske middagsborde. Men selve kombinationen af høns og peberrod er langt ældre: den kendes helt tilbage fra middelalderen.

Nem opskrift på høns i peberrod

En gammel høne har sejt kød, som kræver lang og langsom simring for at blive mørt og det gælder, uanset om du bruger en kylling. Den lange simretid er kernen i opskriften. Den skal simre i timevis ved svag varme, indtil kødet næsten falder fra benet. Denne fremgangsmåde giver samtidig en kraftig, smagfuld hønsekraft, som bliver basis for peberrodssovsen. Peberroden er et perfekt valg til den ellers milde og cremede hvide sovs. Peberrodens skarpe, friske smag står i kontrast til det møre kød.

Prøv også: Grydestegt kylling

Høns i peberrodssovs

Høns i peberrod

Klassisk opskrift på høns i peberrod – en helårs simreret med mørt kyllingekød i en cremet peberrodssovs med ærter, gulerødder og asparges.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Fjerkræ, Hovedret, Simreret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Kylling

  • 1 stk. kylling 1½-2 kg
  • 2 liter vand

Kogeurter

  • 1 stk. gulerod skrællet
  • 1 stk. porre renset
  • 1 stk. selleri renset
  • 5 stk. persillestilke
  • 1 stk. løg skrællet
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. salt

Krydderier

  • 2 kviste timian
  • 5 stk. nelliker
  • 5 stk. enebær
  • 5 stk. allehånde
  • 14 stk. peberkorn
  • 2 stk. laurbærblade
  • 1 stk. krydderipose

Peberrodssovs

  • 50 g smør
  • 60 g mel
  • 5-6 dl kogelage
  • 1-2 dl fløde
  • 1 spsk. eddike
  • 2-3 spsk. frisk peberrod fint revet

Grøntsager

  • 125 g ærter
  • 3 stk. gulerødder skåret i fine tern
  • 150 g hvide asparges skåret i skiver
  • salt og peber

Udstyr

Sådan gør du

  • Læg kyllingen i en gryde, som dækkes med koldt vand.
  • Bring vandet langsomt i kog.
  • I mellemtiden klargør du kogeurterne ved at binde porre, selleri og persillestilke sammen. Kom krydderierne i en krydderipose, så de er samlet og nemt kan tages op igen.
  • Når vandet koger, skummes det omhyggeligt for urenheder.
  • Kom dernæst kogeurter, gulerod, løg og hvidløg, krydderipose og salt i vandet. Skru ned for varmen, læg låg på gryden, og lad kyllingen simre i omkring 1-1½ time.
  • Skum fortsat overfladen for urenheder.
  • Efter en time stikkes en kniv i det tykkeste sted på låret. Løber der helt klar saft ud, er kyllingen klar.
  • Tag kyllingen op af gryden med en hulske, og læg den på et fad til afkøling, indtil kødet kan pilles af den.
  • Tag ligeledes kogeurter og krydderiposen op, og smid dem væk.
  • Pil kødet af kyllingen, som deles i mindre dele.
  • Kom ben, skrog og skind tilbage i kogelagen, som koger videre i 1 time.
  • Si suppen, og skum det meste af fedtet fra, som ligger på overfladen af suppen.
  • Kog suppen ind, til der er ca. 6-7 dl. tilbage. Den skal bruges til peberrodssovsen og må gerne være kraftig.
  • Peberrodssovs
  • Varm en gryde op ved medium-høj varme, og kom smørret i. Når dette er smeltet, drysses melet i og piskes sammen.
  • Tilsæt suppen lidt ad gangen, indtil du har en tyk sovs.
  • Lad denne koge igennem i omkring 10 minutter ved lavt blus, hvor du pisker det jævnligt igennem.
  • Smag til med eddike, salt og peber.
  • Kom peberroden i, og smag til. Sovsen må ikke koge op igen, når peberroden er kommet i, da smagen forsvinder.
  • Tilsæt kyllingekødet, ærter, gulerødder og asparges, og varm det langsomt op, uden at det koger.

Noter

Server eventuelt med kogte kartofler til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Kylling i peberrod

Tips til opskriften

  • Brug en stor kylling, da den helst skal simre i lang tid.
  • I min opskrift har jeg valgt at tilsætte ærter, gulerødder og asparges, når kødet varmes op igen. Jeg synes, at det giver hele retten mere smag, end hvis der kun blev brugt kyllingekød.
  • Har du overskud af kogelagen, bør du fryse den til senere. Den er en perfekt fond til andre sovse, risotto, supper og meget andet.
  • Høns i peberrod kan nemt gemmes på køl i 3-4 dage og varmes op i f.eks. mikroovnen.
  • Du kan også fryse retten til senere.

Kogeurter til kylling i peberrod

Du kan eventuelt binde kogeurterne sammen.

Kogt kylling til høns i peberrod

Husk undervejs at skumme vandet omhyggeligt for urenheder.

Høns i peberrodssovs

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!