og

Gammeldags Æblekage

af | Desserter, Opskrifter

Gammeldags Æblekage

Gammeldags æblekage med lækker flødeskum og makroner serveret i glas er en skøn og nem klassisk dansk dessert.

En af de ægte danske klassiske desserter må være gammeldags æblekage, som mere er en æblekompot frem for kage. Dermed ikke sagt at den ikke er lækker og både nem og hurtig at lave. Uanset om den portionsanrettes som jeg gør, eller serveres i en skål.

Opskrift på gammeldags æblekage med makroner

Gammeldags æblekage består af meget få ingredienser, hvor det er æblekompot med vanilje, der er det vigtigste. Derudover kan man bruge knuste makroner eller ladyfingers. En mere moderne tvist vil være ristede nødder eller havregryn vendt i lidt smør. Selvfølgelig skal der også en let pisket flødeskum i. 

Brug gerne lidt æblemost eller æblebrændevin, når æblemosen laves. Det giver mosen en helt rigtig og lækker smag. 

Når gammeldags æblekage laves, synes jeg, at æblemosen eller æblekompotten har lidt bid i sig. Derfor bør æblerne ikke koges helt ud, så det bliver en totalt mos. 

En af de store fordele med denne opskrift er, at den kan forberedes i rigtig god tid inden den serveres. Husk bare at sætte den i køleskabet. Selve æblekompotten kan også laves et par dage i forvejen, og har man lidt til overs, smager den skønt til stegt flæsk. Det er ligeledes en klassisk dansk ret.

Prøv også: Rabarbercrumble

Sådan laves Gammeldags æblekage

Gammeldags Æblekage med makroner

Gammeldags æblekage med lækker flødeskum og makroner serveret i glas er hurtig og nem.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Dessert
Køkken: Dansk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 600 g. æbler
  • ½ dl. æblemost eller vand
  • ½ stk. vaniljestang
  • 90 g. sukker
  • 1 knivspids kardemomme
  • 200 g. Makroner eller ladyfingers
  • 2 dl. fløde
  • Mørk chokolade

Udstyr

Sådan gør du

  • Skræl æblerne, halver dem og fjern kernehuset.
  • Skær dem i større tern.
  • Kom æbletern i en gryde sammen med æblemost, kornene fra vaniljestangen og stangen, sukker og kardemomme.
  • Kog det op under låg i omkring 10 minutter. Rør rundt i det og tag det varmen når æblerne er møre og faldet lidt sammen.
  • Fjerne vaniljestangen og lad æblemosen køle af.
  • Knus makroner eller ladyfingers.
  • Pisk fløden til en let flødeskum.
  • Anret æblemos, knuste makroner og flødeskum lagvis i portionsglas.
  • Slut af med lidt knuste makroner og flødeskum og riv lidt chokolade over flødeskummet.

Noter

Gammeldags æblekage kan holde sig 2 – 3 dage i køleskabet
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Tips til gammeldags æblekage

  • Brug gerne de æbler som er i sæson og syrlige. Det kan være Belle de Booskop, Rød Ingrid Marie, Cox Orange eller Gråstenæblet. 
  • I stedet for makroner, ladyfingers eller nødder kan man i stedet bruge rasp.
  • Gammeldags æblekage kan holde sig 2 – 3 dage på køl, pga. flødeskummet. 
  • Æblegrøden eller kompotten kan holde sig en uges tid på køl.
  • Æblekompotten eller æblegrøden kan godt fryses til senere brug.

Jeg bruger altid hele vaniljestænger, hvor jeg som beskrevet i opskriften koger den brugte vaniljestang med.

Ønsker du i stedet sund gammeldags æblekage kan du i stedet for sukker bruge stevia og undlade flødeskummet. På den måde bliver æblekagen noget lettere og sundere. Du kan stadig rive lidt mørk chokolade over den. Den lidt bitre chokolade synes jeg giver den en ekstra smag. 

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!