En sprød og knasende Rabarbercrumble er en super nem og lækker måde, at bage en sommerkage på.
Rabarber er skønne, at bruge i både det søde og salte køkken, og vi bruger dem rigtig meget i deres lange sæson.
Vores løleskabet indeholder meget af tiden en rabarberkompot, hvor du kan se opskriften af den HER.
Vi bruger den til både is, skyr eller i det salte køkken, f.eks. som tilbehør til stegte rødspætter, hvor kombinationen med syltede agurker og den søde rabarberkompot er fantastisk.
Rabarbercrumble
Ingredienser
Rabarberkompot
- 500 – 600 g. rabarber
- 150 g. rørsukker
- ½ vaniljestang
- Saften fra ½ citron
- ½ dl. Rom kan udelades
Crumble
- 100 g. mel
- 100 g. havregryn
- 80 g. sukker
- 100 g. smør
Sådan gør du
Rabarberkompot
- Vask rabarberne for jord, skær dem dernæst i mindre stykker, som kommes i et ildfast fad.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem med lidt af sukkeret for, at skille dem ad.
- Hæld vaniljesukkeret og resten af rørsukkeret over rabarberen, sammen med citronsaften og evt. noget godt rom.
- Vend det rundt.
- Stil fadet i en forvarmet ovn 180 grader i 15 minutter.
- Tag fadet ud, og drys crumblen over og stil den ind i ovnen igen i ca. 20 – 25 minutter indtil crumblen er gylden på overfladen.
Crumble
- Hæld melet i en skål.
- Skær smørret i små tern, som kommet i skålen.
- Hæld dernæst havregryn og sukker i skålen.
- Ælt det hele sammen med hænderne, så det minder om en grynet konsistens.
Noter
Rabarbercrumblen må næsten anses som en utrolig hurtig måde, at bage en kage på. Forberedelsen af crumblen tager ikke mange minutter, hvilket det heller ikke gør med, at skære rabarberne i stykker, smide dem i et fad og sætte det i ovnen.
Man kan selv varierer om man skal serverer noget til rabarbercrumblen, som f.eks. creme fraiche eller is. Jeg kan godt finde på, at bruge min egen hjemmelavede vaniljeis ovenpå rabarbercrumblen, hvilket kun gør den endnu mere lækker.
Når rabarbercrumblen er færdig køles den lidt ned inden servering.
0 kommentarer