Go Back
–+ servings
Indbagt laks
Print

Indbagt Laks – Opskrift med flødeost og spinat

Indbagt laks med spinat blandet op i en lækker cremet flødeost er en fantastisk skøn og nem opskrift på fersk laks indbagt i butterdej med masser af smag.
Ret Opskrift, Fisk, Frokost, Hovedret
Køkken Dansk/Fransk
Keyword Laks, Butterdej, Indbagt
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Servings 4 Personer
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 - 600 g. laksefilet uden skind
  • 250 g. frisk spinat
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g. naturel flødeost
  • Revet skal fra en citron
  • Salt og peber
  • 1 pk. Butterdej
  • 1 æg sammenpisket
  • Neutral olie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tag laksen ud af køleskabet og skær den igennem på langs.
  • Salt begge stykker på begge sider.
  • Skyl og tør spinatbladene, såfremt de ikke i forvejen er klargjorte.
  • Opvarm en pande ved middelhøj varme, kom en smule olie på, og sauter spinatbladene indtil de falder sammen. Pres dernæst så meget væde ud af spinaten som mulig.
  • Hak dild, purløg og hvidløg fint som blandes med flødeosten hvorefter den revne citronskal blandes i sammen med spinaten.
  • Smag flødeosten til med salt og peber.
  • Fold butterdejen ud og placer det ene stykke laks på 1/3 af den ene side af butterdejen.
  • Smør halvdelen af osteblandingen over stykket og placer dernæst det andet stykke laks ovenpå.
  • Smør resten af osteblandingen ovenpå det andet stykke laks, så man derved får et lag af laks, osteblanding, laks og osteblanding.
  • Fold butterdejen over laksen som trykkes godt sammen rundt om laksen. Luk kanterne med en gaffel.
  • Placer butterdejspakken på en bagerist med bagepapir på, som smøres med det sammenpiskede æg.
  • Bag butterdejspakken i en forvarmet ovn ved 200 grader i omkring 25 – 30 minutter eller indtil butterdejen er blevet flot gylden.

Noter

Server eventuelt knuste kartofler og en let salat til.