Go Back
+ servings
Jack Daniels barbeque entrecotes
Print

Jack Daniel's BBQ Entrecotes med zucchini salat

Et par gode entrecotes steaks på grillen sammen med en lækker salat af tyndt skårne lange strimler af zucchini og gulerødder, som er vendt i en dejlig dressing.
Ret Hovedret, Grill, BBQ, Salat, Grøntsager, Oksekød
Køkken Amerikansk, Italiensk
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 50 minutter
Servings 4
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 stk. gode entrecoter af ca. 2½ cm tykke
  • BBQ sauce
  • 2 zucchini / squash gerne nye da de er mere faste i kødet
  • 3 - 4 nye gulerødder
  • 1 - 2 spsk. kapers
  • Salvieblomster
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 2 spsk. Hvidvinsbalsamico eddike
  • 1 spsk. Honning
  • 200 g. cherrytomater på stilk
  • 1 - 2 bundt forårsløg
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Benyt en grøntsagsskræller til, at skrælle grøntsagerne i meget tynde skiver.
  • Du kan vælge at svitse de tyndt skårne grøntsager meget kort på en pande eller servere dem rå. Dressingen trænger bedre ind i grøntsagerne når de har fået lidt varme.
  • Bland ca. olivenolie, balsamicoeddike og honning og salt og peber. Hæld dressingen over grøntsagerne sammen med en god portion kapers.
  • Steg forårsløgene, som du forinden har penslet med olie (evt. olie, citron, hvidløg og chili), kort på direkte varme. Læg dem til side på den indirekte side.
  • Læg samtidig cherrytomaterne på den indirekte. Pas på de ikke får for meget da de ellers bliver for bløde og til mos. De skal ca. have 5 - 10 minutter. Når de slår revner tages de af.
  • Steg entrecoterne ca. 6 - 8 minutter i alt afhængig af tykkelse. Steg dem først over direkte varme, hvor de efter 1½ min. smøres med BBQ saucen på hver side. Derefter lægges de over på indirekte varme, hvor de igen smøres inden de får lov, at trække. En god ide er at tjekke dem med et stegetermometer. 56 grader for rød.

Noter

Server ex. retten med godt brød og pesto til.