Tag kødet ud af køleskabet 30 – 60 minutter inden det tilberedes.
Opvarm en større gryde ved høj varme, og kom lidt olie i.
Steg oksefarsen ved at komme det i gryden røre kort rundt i det og dernæst lade det stege.
Når det syder godt og der ikke er særlig meget væde røres der rundt i farsen og igen lader det stege videre. Bliv ved med det indtil der nærmest ikke er mere væde. Det gør ikke noget at det sætter sig lidt i bunden af gryden.
I mellemtiden hakkes løg og hvidløg i tern.
Skræl og skær gulerødderne i tern.
Skru ned for varmen og tilsæt grøntsager når kødet er klar. Lad dem stege med uden de får farve i omkring 5 minutter.
Tilsæt tomatpuré og rør godt rundt i gryden, som steger med i nogle minutter.
Hæld oksefond, worcestershire sauce og HP-sauce i samt fløde.
Tilsæt kulør indtil millionbøffen har en dejlig mørk farve.
Smag til med salt og peber.
Ønsker du en tykkere konsistens lav en jævning af maizena og vand.