Brænd pebrene over direkte ild på grillen, eller placer dem i ovnen på grill. Når en side er sort vendes de.
Læg pebrene i en pose, som lukkes til.
Efter 5 minutter tages de ud, og det brændte skind pilles af.
Del dem i fire og skrab kernerne ud.
Hak de røde pebre, som kommes i en gryde med ¼ dl. olivenolie i.
Varm gryden op til svag varme og lad pebrene små simre under låg i 10 minutter.
Den gule peber hakkes groft, og stilles til side indtil anretning.
Når de 10 minutter er gået, hældes halvdelen af sherryeddiken i, som simrer med i 5 minutter.
Smag derefter til, om der er brug for mere syre (sherryeddike).
Smag til med salt og peber.
Inden servering hældes lidt mere olivenolie i for, at gøre saucen lidt tyndere.
Kapers og den groft hakkede gule peber tilsættes også.
Rødfiskefileterne saltes på begge sider 2 timer inden tilberedning. Dette er for, at gøre kødet mere fast.
Inden tilberedning tørres fileterne grundigt, og smørres på begge sider med neutral olie.
Ved tilberedning af den slags fisk, kan der gå fisk i den, dvs. at rødfisken sætter sig fast på grillristen. Sørg for, at følge mine instrukser og du bør komme sikker i mål, håber jeg.
Smør grillristen med neutralolie.
Placer fileterne over direkte varme, og lad dem grille i ca. 2 - 3 minutter.
Derefter vendes de og grilles på modsatte side i 1 minut, hvorefter de tages af.
Brug en tynd spartel.
Har du ikke en grill eller hellere vil bruge den pande kan du følge ovenstående. Husk at panden skal være meget varm.
Placer hver rødfiskefilet på en tallerken og smør lidt rød pebersauce over dem og dryp lidt rundt om.