Go Back
–+ servings
Østers med osteskum
Print

Røgede østers med osteskum

Ret Skaldyr
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter
Servings 4
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 8 – 12 østers
  • 200 g. Vesterhavsost eller Arla Unika Havgus
  • 5 dl. skummet- eller letmælk
  • Havtorn snaps kan udelades
  • Salturt kan udelades
  • 1 dl. hele havtorn enkelte større supermarkeder har dem i deres frostdisk
  • 1½ dl. røgflis eller en røgpistol
  • Vand

Sådan gør du

Ostemælk

  • Riv osten, som smeltes i mælken ved svag varme.
  • Blend derefter osten med stavblender.
  • Åbn alle østersene og hæld væden fra. Lad der komme væde i østersene igen, som hældes i ostemælken.
  • Sørg for, at skille selve østersene fra skallerne.

Tilberedning af østers på grill

  • Kom røgflisen i ca. 1 dl. vand 30 minutter inden tilberedning.
  • Hæld 1/3 kul i en grillstarter.
  • Når kullene er klar hældes de i den ene side af grillen, placer en drypbakke i den modsatte side.
  • Smid røgflisen på kullene.
  • Ved gasgrill kommes flisen i en røgbakke og tænd kun en brænder.
  • Læg østersene som ligger i skallerne på grillen, over drypbakken.
  • Læg låg på grillen, og lad østersene røge i 10 minutter.
  • Tag østersene op af grillen, husk at lade dem blive i skallerne.
  • Anret.

Tilberedning af østers i ovn

  • Kom østersene med skaller i en større pose.
  • Fyld røgpistolen med røgsmuld, og skyd posen fuld med røg.
  • Gør dette 3 – 5 gange indtil østersene let røgede.
  • Kom dernæst østersene med skaller i et ildfast fad, som sættes i ovnen ved 150 grader i ca. 10 - 15 minutter.
  • Tag dem ud og anret.

Ved anretning

  • Skum ostemælken med en stavblender, så der kommer naturligt skum på toppen.
  • Dryp et par dråber havtornsnaps over hver østers (dette kan udelades).
  • Kom en - to spsk. osteskum ovenpå hver østers, og anret med salturt, et par havtorn evt. dild og rød syre og server.
  • Havtornen er et vigtigst element sammen med osteskummet, da den giver en perfekt syre til retten.