og

Røgede østers med osteskum

af | Appetizer, Fisk og Skaldyr, Forretter, Nytår, Opskrifter

Østers med osteskum

Røgede østers med osteskum er en opskrift og ret jeg kreerede til Mejeriforeningens stand på International Food Contest 2016 i Herning i november måned 2016.

Jeg og Christina Bennetzen fra bloggen Eat My Heart Out skulle den ene dag tilberede to af vores retter, som vi hver især har vundet i Ost og Ko´s (en del af Mejeriforeningen) ostekonkurrence eller udvalgt til deres hjemmeside.
Den ene af retterne jeg tilberedte den dag, og som jeg tidligere har vundet i Ost og Ko´s konkurrence er min version af Crepes Suzette. Pandekager med Havtorn og blåskimmelost.
En anden opskriftskonkurrence,  jeg også har deltaget i er en version af osten Gammel Ole, som blev til en oste is. Da vi live skulle tilberede vores retter duede det ikke med is.
Jeg måtte derfor tænke på noget helt andet, og besluttede mig for, at lege videre med Røgede østers med osteskum, som jeg tidligere på året havde tilberedt i vores sommerhus på Fanø.

I løbet af disse to timer blev vi samtidig interviewet af madhjernen Anders Halskov-Jensen, som vandt Masterchef i 2015. Spørgsmålet er så om han kunne lide vores retter. Svaret er Ja! Han fandt de røgede østers med osteskum interessant, og kommenterede, at retten ville han selv lege mere med derhjemme.

Jeg har valgt, at skrive opskriften på to måder, da østersene både kan tilberedes på en grill, hvor de røges, eller først røges med en røgpistol, og derefter tilberedes i ovnen.
Den nemmeste måde for de fleste vil nok være, at købe lidt røgflis og tilberede østersene på enten kul- eller gasgrillen.
Østersene skal være let røgede og tilberedte. Hvis de først bliver for tilberedte kommer de let til, at blive seje og kedelige.
Som et helt tredje og nok lidt kedelig alternativ kan du købe en dåse røgede østers.

Andre spændende østersretter: Gratinerede Østers med Spinat // Østers Natural // Friterede Østers

Østers med osteskum

Røgede østers med osteskum

No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Skaldyr
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 8 – 12 østers
  • 200 g. Vesterhavsost eller Arla Unika Havgus
  • 5 dl. skummet- eller letmælk
  • Havtorn snaps kan udelades
  • Salturt kan udelades
  • 1 dl. hele havtorn enkelte større supermarkeder har dem i deres frostdisk
  • dl. røgflis eller en røgpistol
  • Vand

Sådan gør du

Ostemælk

  • Riv osten, som smeltes i mælken ved svag varme.
  • Blend derefter osten med stavblender.
  • Åbn alle østersene og hæld væden fra. Lad der komme væde i østersene igen, som hældes i ostemælken.
  • Sørg for, at skille selve østersene fra skallerne.

Tilberedning af østers på grill

  • Kom røgflisen i ca. 1 dl. vand 30 minutter inden tilberedning.
  • Hæld 1/3 kul i en grillstarter.
  • Når kullene er klar hældes de i den ene side af grillen, placer en drypbakke i den modsatte side.
  • Smid røgflisen på kullene.
  • Ved gasgrill kommes flisen i en røgbakke og tænd kun en brænder.
  • Læg østersene som ligger i skallerne på grillen, over drypbakken.
  • Læg låg på grillen, og lad østersene røge i 10 minutter.
  • Tag østersene op af grillen, husk at lade dem blive i skallerne.
  • Anret.

Tilberedning af østers i ovn

  • Kom østersene med skaller i en større pose.
  • Fyld røgpistolen med røgsmuld, og skyd posen fuld med røg.
  • Gør dette 3 – 5 gange indtil østersene let røgede.
  • Kom dernæst østersene med skaller i et ildfast fad, som sættes i ovnen ved 150 grader i ca. 10 – 15 minutter.
  • Tag dem ud og anret.

Ved anretning

  • Skum ostemælken med en stavblender, så der kommer naturligt skum på toppen.
  • Dryp et par dråber havtornsnaps over hver østers (dette kan udelades).
  • Kom en – to spsk. osteskum ovenpå hver østers, og anret med salturt, et par havtorn evt. dild og rød syre og server.
  • Havtornen er et vigtigst element sammen med osteskummet, da den giver en perfekt syre til retten.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Jeg har nu lavet denne ret en del gange, og bliver mere og mere glad for den. For nylig tilberedte jeg en alternativ version af retten, hvor i stedet for østers brugte kammuslinger i deres skal.

Friske østers med skum af ost

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Piskeriset

    De er vanvittigt smukke 🙂

    Svar
    • Søren

      Tusinde tak, og lige så meget værd, at prøve :-).
      God weekend
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!