Go Back
–+ servings
Opskrift på stegt skolæst
Print

Stegt Skolæst

Skolæst er en skøn hvid fast fisk med masser af lækker smag.
Ret Opskrift, Fisk, Hovedret
Køkken Dansk
Keyword Skolæst, Aftensmad
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time
Servings 4 personer
Author Søren Willadsen

Ingredienser

Skolæst

  • 4 stk. skolæst fileter af 125 – 150 g. Kan erstattes af lange
  • Olie til stegning
  • 2 spsk. smør til stegning
  • Salt

Tilbehør

  • 1 helt knoldselleri
  • 100 g. smør
  • 12 stk. salvieblade
  • 1 stk. savoykål
  • 200 g. shiitakesvampe eller lignende svampe
  • 1 spsk. smør
  • Salt

Kaperssmør

  • 200 g. smør
  • 1 hel citron
  • 3 - 4 spsk. hele kapers

Sådan gør du

Skolæst

  • Soigner fileterne og salt dem. Lad dem stå i 30 – 60 minutter.
  • Varm en pande op ved middelhøjvarme.
  • Hæld olien på panden, og steg fisken deri på begge sider i 2 minutter.
  • Kom 2 spsk. smør på panden og steg fisken på begge i 2 - 4 minutter indtil den har en gylden farve .

Knoldselleri

  • I mellem tiden når fisken står og trækker skrælles knoldsellerien og skæres i mindst 4 skiver af 2 cm i tykkelsen.
  • Kom smørret i en stor pande og placer salviebladene og knoldselleri skiverne ovenpå.
  • Hæld vand i panden der kun lige dækker knoldselleri skiverne og hæld 2 tsk. salt ved.
  • Tænd for middelhøj varme og lad vandet fordampe mens knoldselleri skiverne tilberedes.
  • Når vandet er fordampet brunes knoldselleri skriverne i smørret på hver side, hvorefter de tages af panden.

Kaperssmør

  • Si kaperes bærrene og lad dem dryppe godt af.
  • Kom smørret i en gryde som sættes på høj varme, hvor det smelter. Pas på, da smørret sprutter meget.
  • Når smørret er brunet, sies det gennem en fin sigte, og hældes tilbage i gryden.
  • Smag til med citronsaft og tilsæt kapers.
  • Hold saucen lun.

Shiitakesvampe

  • Rens svampene for jord og lignende med en børste.
  • Del dem på langs, og steg dem ved hård varme i lidt smør.

Savoykål

  • Skil bladene fra hinanden og skyl dem.
  • Varm en gryde saltet vand over, hvori bladene blancheres i omkring 3 – 4 minutter.
  • Tag bladene op af vandet og skær dem i strimler.

Noter

Anretning:
Kom lidt af savoybladene midt på en tallerken, hvorpå en skive stegt knoldselleri placeres. Dernæst kommes igen savoyblade ovenpå og til sidst den stegte skolæst filet. Fordel shiitakesvampene rundt om fisken og hæld smørsovs over fiske og rundt om.