Go Back
–+ servings
Havtaskekæber stegte
Print

Stegte havtaskekæber

Havtaskekæber opskrift som stegte er en utrolig skøn måde at tilberede kæberne på.
Ret Opskrift, Fisk, Forret, Hovedret
Køkken Dansk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Servings 4 Personer
Author Søren Willadsen

Equipment

Ingredienser

Havtaskekæber

  • 4 stk. havtaskekæber
  • Fint salt
  • Neutral olie til stegning som rapsolie
  • 1 bundt palmekål
  • 2 stk. skalotteløg skåret i tynde skiver
  • 3 fed hvidløg skåret i tynde skiver
  • 125 g. cherrytomater skåret i både
  • 2 spsk. kapers
  • Saften fra ½ citron
  • 2 dl. tør hvidvin
  • 50 g. koldt smør i tern
  • Olivenolie til stegning

Blomkålspuré

  • 1 stk. lille blomkål
  • 6 dl. mælk
  • 1½ dl. vand
  • 2 spsk. smør
  • Citronsaft
  • Salt og peber

Sådan gør du

Blomkålspure

  • Fjerne de grønne blade der sidder nederst og rundt om blomkålen.
  • Skyl den, og skær den dernæst i mindre buketter, som kommes i en gryde.
  • Hæld mælk og vand ved, så blomkålen dækkes. Manger der mælk tilføres mere.
  • Tilbered blomkålen ved middellav varme i omkring 20 minutter indtil den er helt mør. Hold øje med at den ikke koger over.
  • Sigt væden fra som gemmes.
  • Kom den møre blomkål i en blender, hvor der tilsættes 1 dl. af kogelagen samt smørret.
  • Er puréen for tyk tilsættes lidt mere kogelage ad gangen indtil du får en glat og lind puré.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Hold puréen lun indtil servering ved f.eks. lav varme i gryden.

Havtaskekæber

  • Soigner kæberne ved, at fjerne hinden der kan sidde på oversiden af kæben. Dette gøres ved at tage fat i enden på hinden at trække det af.
  • Drys kæberne på begge sider med fint salt 30 minutter inden tilberedning.
  • Skyl palmekålen som duppes tør.
  • Skær stokken fri som deles i passende stykker af ca. 3 cm. Bladene skæres i mindre stykker.
  • Varm en pande op til middelhøj varme.
  • Hæld olie ved og brun havtaskekæberne på hver side i ca. 3 - 5 minutter. Brug en kødnål som stikkes ned i havtaskekæben og dernæst på læben. Er nålen varm er kæben færdig.
  • Tag dem af panden og hold dem varme ved at dække dem til med bagepapir og viskestykke.
  • Hæld olivenolie på panden og sauter først palmekål stænglerne i et par minutter, og dernæst bladene indtil de falder samme og får farve.
  • Tilsæt løg og hvidløg som sauterer med i 3 minutter, inden cherrytomaterne og kapers kommes ved og steger med i 5 minutter ved middelvarme.
  • Skru op for varmen og hæld hvidvinen ved, hvor alkoholen skal have lov at fordampe.
  • Lad det simre i 5 minutter ved middelvarme, hvorefter smørret tilsættes og røres i.
  • Placer havtaskekæberne i panden og hæld noget af væden over dem, hvor de varmes op igen i omkring 5 minutter under låg.

Noter

Server retten ved at komme1 – 2 spsk. blomkålspuré på en tallerken, hvorpå en havtaske kæbe placeres.
Hæld dernæst sauce med grøntsagerne over.