Go Back
Print

Asiatisk andebryst og bulgur salat

Andebryster er utrolig nemme, at tilberede og kan sagtens serveres året rundt.
Ret Fjerkræ, and, grill, hovedret,
Køkken Dansk, Asiatisk
Keyword And, Andebryst, Grill, Mariande, Asiatisk
Author Søren Willadsen

Ingredienser

Andebryster

  • 4 andebryster
  • 4 tsk. black bean chili sauce
  • 6 tsk. hoisin sauce
  • 6 tsk. teriyaki sauce
  • 2 tsk. østers sauce
  • 2 tsk. frisk revet ingefær
  • Saften fra 1 hel lime

Bulgursalat

  • 2 dl. bulgur
  • 4 dl. vand
  • Salt
  • 2 søde kartofler
  • ¼ tsk. chipotle eller en blanding af røget paprika og cayennepeber
  • 1 bundt grønne asparges
  • 4 store forskellige farvede tomater
  • 4 rødbeder
  • Et bundt hele ramsløg blade kan købes i supermarkeder i sæsonen, eller udelades

Sådan gør du

Andebryster

  • Startes et par timer eller dagen i forvejen.
  • Rids andebrysternes skind.
  • Bland alle øvrige ingredienser sammen.
  • Smør andebrysterne med den asiatiske marinade og stil dem på køl i mindst et par timer, meget gerne natten over.
  • Grill andebrysterne på enten en gas eller kulgrill.
  • Placer dem først indirekte så de får lidt varme, inden skindsiden grilles direkte for, at gøre den sprød.
  • De skal have ca. 20 minutter i alt eller indtil kernetemperaturen er ca. 62 grader for rosa. Tag dem af og lad dem hvile i ca. 10 minutter under et klæde. Husk, at såfremt de pakkes ind i stanniol stiger kernetemperaturen med mindst 2 grader.
  • Ved servering skæres de i skiver.

Bulgursalat

  • Kog rødbederne møre med skræl på i en gryde, ca. 25 minutter afhængig af størrelsen.
  • Hæld vandet fra og skyld dem med koldt vand. Smut dem som mandler, og skrab evt. resterne skræl af med en urtekniv.
  • Skær de kogte rødbeder mundrette tern.
  • Skræl de søde kartofler. Skær dem i mindre i mundrette tern. Læg dem i et ildfast fad og vend dem i olivenolie. Drys lidt chipotle og salt over dem.
  • Bag dem i ovnen ved 180 grader i 10 minutter, hvorefter rødbedestykkerne kommes ved, og sættes i ovnen i yderligere 5 – 10 minutter indtil de søde kartofler er møre.
  • Kog vandet op i en gryde, tilsæt 2 tsk. salt og bulguren, læg lå på gryden og sluk for varmen. Lad det dampe færdig i ca. 5 – 10 minutter. Eller følge anvisningen på posen.
  • Knæk enderne af de grønne asparges, og skyld dem. Vend dem i olivenolie eller ramsløgsolie.
  • Grill de grønne asparges inden andebrysterne grilles. Det tager ca. 2 minutter. Skær dem dernæst i mindre stykker.
  • Tomaterne kommes hele på grillen og skæres dernæst i ottende dele.
  • Bland nu kartofler, rødbeder, asparges og tomater med bulguren.
  • Drys frisk hakket ramsløg over.