Start med at tjekke sværene på kamstegen. De skal være skåret helt ned til kødet, men ikke i kødet. Er de ikke det bruges en skarp kniv til dette.
Drys rigeligt med salt mellem sværene og gnid ligeledes noget på dem. Lad stege stå i 30 til 60 minutter inden den grilles.
Tænd grillen og lad temperaturen komme op på 200 grader.
Placer en alubakke eller metalbakke mellem brænderne eller kullene, da flæskestegen skal tilberedes ved indirekte varme.
Fyld bakken med vand og eventuelt løg, hvidløg og rodfrugter der giver smag til flæskestegsovsen.
Placer flæskestegen over bakken og luk låget.
Den skal nu grille indtil den har en kernetemperatur på 65 grader, og ikke mere.
Brug gerne et stegetermometer.
Et tip er at en flæskesteg skal have 35 minutter pr. halve kilo. Vejer den 1½ kilo skal den have omkring 1½ time.
Hvis flæskestegen er ujævn placeres lidt stanniol under den ene ende.
Er alle sværene ikke sprøde kan flæskestegen meget kort vende med sværene ned over direkte varme. MEN pas rigtig meget på, at de ikke branker.
Når den er færdig skal den hvile i 15 minutter inden den skæres ud.