Du får her en nem måde at lave flæskesteg på grill på med den korrekte kernetemperatur og varighed.
Flæskesteg kan lige så godt laves på grillen, uanset om det er gasgrill eller kulgrill fremfor ovnen. På den måde sviner du heller ikke ovnen til. Når flæskesteg grilles kan det både være som langtidsstegning eller hvor flæskestegen på grill tilberedes efter vægt. Begge måder er lige gode. Fordelen er at flæskestegen får en lækker grillsmag.
Opskrift på flæskesteg på grill
Sådan laver man flæskesteg på grill ved at bruge de samme metoder som når en kamsteg steges i ovnen. Placer kamstegen på grillristen med en drypbakke eller metalbakke under. Sørg for at der er vand i bakken og eventuelt med løg, hvidløg og andre rodfrugter som knoldselleri. Alt dette gør at man får den helt perfekt flæskestegssovs.
Man kan godt lave flæskesteg på grill uden stegetermometer ved at følge mine anvisninger. Sørg for at den grilles via indirekte metode, mellem brænderne eller kullene. Temperaturen skal være 200 grader. Dernæst grilles flæskestegen i 35 minutter pr. halve kilo. Den jeg grillede var på 1,6 kilo og var helt perfekt efter 1½ time. Sværene var ligeledes dejlig sprøde.
Bruges stegetermometer til grillet flæskesteg skal kernetemperaturen være præcis 65 grader. Derved bliver kødet dejlig saftigt og mørt.
Placer eventuelt lidt stanniol under den ene ende af flæskestegen hvid den er ujævn, hvilket jeg gjorde. På den måde tilberedes sværene jævnt og bliver alle sprøde.
Prøv også: Flæskestegssovs // Rødkål // Stegt flæsk på grillen // Flæskesteg i ovn
Flæskesteg på grill med sprøde svær
Ingredienser
- 1 stk. flæskesteg af 1½ – 2 kg
- Groft salt
- Laurbærblade
- Vand
- 1 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- Rodfrugter
Udstyr
Sådan gør du
- Start med at tjekke sværene på kamstegen. De skal være skåret helt ned til kødet, men ikke i kødet. Er de ikke det bruges en skarp kniv til dette.
- Drys rigeligt med salt mellem sværene og gnid ligeledes noget på dem. Lad stege stå i 30 til 60 minutter inden den grilles.
- Tænd grillen og lad temperaturen komme op på 200 grader.
- Placer en alubakke eller metalbakke mellem brænderne eller kullene, da flæskestegen skal tilberedes ved indirekte varme.
- Fyld bakken med vand og eventuelt løg, hvidløg og rodfrugter der giver smag til flæskestegsovsen.
- Placer flæskestegen over bakken og luk låget.
- Den skal nu grille indtil den har en kernetemperatur på 65 grader, og ikke mere.
- Brug gerne et stegetermometer.
- Et tip er at en flæskesteg skal have 35 minutter pr. halve kilo. Vejer den 1½ kilo skal den have omkring 1½ time.
- Hvis flæskestegen er ujævn placeres lidt stanniol under den ene ende.
- Er alle sværene ikke sprøde kan flæskestegen meget kort vende med sværene ned over direkte varme. MEN pas rigtig meget på, at de ikke branker.
- Når den er færdig skal den hvile i 15 minutter inden den skæres ud.
Noter
Tips til grillet flæskesteg
Uanset om man griller eller steger en flæskesteg skal man altid sørge for at sværene på kamstegen er ridset korrekt. Gå sværene efter om de skåret helt ned til kødet. Hvis de ikke er skær dem selv ned til kødet, men ikke igennem kødet. Dernæst saltes mellemrummene grundigt, så dette trækker væden ud af fedtlaget. Derved får man de perfekt og sprødeste flæskestegs svær. Jeg bruger selv altid laurbærblade som ligeledes placeres mellem sværene, da disse giver kødet på kamstegen en lækker smag.
Er sværene på dine flæskesteg ikke sprøde kan du vende den om og give den nogle sekunder over direkte varme. MEN pas på at de ikke brænder på.
Tilbehør til flæskesteg på grill
Jeg synes at tilbehør til flæskesteg på grill skal være traditionelt med kogte kartofler, brun flæskestegssovs og rødkål til. Men du kan nemt lave andet tilbehør hvis det er en sommerflæskesteg. Flæskestegsskiverne smager skønt i kinesiske BAO boller sammen med Vietnamesiske Pickles.
Super sprøde svær og saftigt kød i gasgrillen
Hej Hans-Henri
Lyder rigtig godt, og tak :-).
Bedste påske hilsner
Søren