Flæskesteg med sprøde svær der knaser, er en ægte klassiker der smager fantastisk godt.
Her får du opskriften på den perfekt måde, at lave en flæskesteg på, der både har saftigt kød og super sprøde svær.
Måden er let, at gå til og der er kun tre ting man skal huske for, at få den perfekte flæskesteg, der nærmest passer sig selv i ovnen.
Sådan laver man flæskesteg
Sørg for, at købe en kamsteg af 1 kg, men gerne derover da du derved får et bedre resultat, da kødet tilberedes mere nænsomt og forbliver saftigt.
Jeg tilbereder min flæskesteg ved, at stille ovnen på 200 grader, hvor kamstegen steges i 35 minutter pr. halve kilo dvs. pr. 500 g. Den kamsteg jeg lavede til denne opskrift vejede helt præcis 1777 g.
Læs også om disse gode jule opskrifter: Langtidsstegt Andesteg // Brunede Kartofler // Hjemmelavet Rødkål // Flæskestegs Sovs // Stegt Kalkun
Flæskesteg med sprød svær
Ingredienser
Flæskesteg
- 1 stk. kamsteg af 1 kg. eller mere
- 2 – 3 spsk salt gerne flage- eller groft salt
- 4 stk. laurbærblade
- 2 stk. skalotteløg
- 1 stk. porre
- 3 stk. gulerødder
- ¼ stk. knoldselleri
- 6 stk. hele peberkorn
- 8 stilk frisk timian
- 1 – 1½ liter vand
Flæskestegssovs
- Stegeskyen fra bradepanden
- 70 g. smør
- 70 g. mel
- ½ – 1 dl. Fløde
- Kulør
- Salt og peber
Udstyr
Sådan gør du
Flæskesteg
- Sørg for, at kamstegen er ridset enten ved, at bede slagteren om det, eller selv ridse den efter, så den er ridset helt ud til kanten af stegen. Når du ridser, skæres der mellem sværene gennem fedtet og ned til kødet, men IKKE gennem kødet.
- Drys kamstegen med rigeligt salt mellem sværene. Masser saltet mellem fingrene inden det drysses mellem sværene. Her skal der være masser af salt, da det sørger for, at udtørre sværene så de bliver dejlig sprøde.
- Skær skalotteløget, porren, gulerødderne og gulerødderne i mindre stykker, som kommes i en bradepande sammen med vandet, timianstilkene, laurbærbladene og peberkornene.
- Placer kamstegen på en bagerist som sættes i en ovn ved 200 grader i 35 minutter pr. halve kg (500 g.)
- Stil bradepanden under risten så safterne fra flæskestegen drypper ned i bradepanden. Alle de gode ting i bradepanden skal efterfølgende bruges til en skøn flæskestegssauce.
- Hvis sværene på flæskestegen ikke er helt sprøde kan man skrue op for temperaturen til 250 grader. HUSK, at holde godt øje med sværene når man skruer op for temperaturen.
- Tag flæskestegen ud af ovnen som skal hvile i omkring 15 minutter inden den skæres ud. Den må ikke dækkes til, da sværrene bliver bløde.
- Si skyen fra bradepanden over i en gryde eller skål, som skal bruges til flæskestegssovsen.
Flæskestegssovs
- Varm en gryde op ved middelvarme, hvori smørret kommes i.
- Lad smørret smelte og drys melet i, som skal falde til bunds uden, at piske eller røre i det.
- Pisk mel og smør sammen, og lad det ”stege” lidt for, at fjerne melsmagen.
- Hæld lidt af stegeskyen i af gangen, mens man pisker i sovsen.
- Når sovsen har fået den rette tykkelse hældes lidt piskefløde i, hvorefter flæskestegssovsen kan få sin rette farve med lidt kulør. Husk kun at komme et par dråber i af gangen.
- Smag nu til med salt og peber.
Noter
De bedste tips til den perfekte flæskesteg:
- Tilbered flæskestegen i 35 minutter pr. halve kilo ved 200 grader.
- Kernetemperaturen skal være mellem 65 og 70 grader.
- Kernetemperaturen stiger altid et par grader når stegen kommer ud af ovnen og hviler.
- Brug et stegetermometer for at være sikker på kernetemperaturen.
- Er sværene ikke helt sprøde, så skru op for ovnens temperatur til 250 – 260 grader, hvor du holder godt øje med stegen.
Er flæskestegen ujævn kan man placere noget stanniol under den.
Til en klassisk flæskesteg hører der selvfølgelig en skøn flæskestegssovs til, hvilket er ret nem at lave, når man først følger min opskrift på selve flæskestegen.
Når man bruger den skønne sky der ligger i bradepanden under kamstegen får man masser af ægte flæskestegssmag i sin sovs.
Selv om rigtig mange får flæskesteg juleaften enten til anden og i Sønderjylland sammen med medisterpølsen og måske også en and kan man sagtens lave en flæskesteg på andre tider af året.
Sådan tilbereder jeg en kamsteg
Jeg valgte først at tilberede flæskestegen i 1½ time, hvorefter jeg målte dens kernetemperatur ved, at stikke et stegetermometer ind fra siden, hvor den målte 57 grader.
Den fik derfor 15 minutter mere, hvorefter kernetemperaturen kom op på 65 grader, hvorefter jeg tog den ud af ovnen.
Derfor tjekker jeg altid min kamsteg med et stegetermometer, da jeg vil sikrer mig, at kødet er saftigt.
Da nogle enkelte af sværene ikke var helt sprøde lagde jeg et styk sammenfoldet stanniol under kamstegen for, at løfte den op, hvorefter jeg tændte grillen i ovnen, åbnede ovnlågen og holdt godt øje med den. Når sværene begynder at boble og man med en kniv kan høre, at de er sprøde tages den ud af ovnen.
Lad flæskestegen dernæst hvile i ca. 10 – 15 minutter under et stykke bagepapir og viskestykke.
Pakkes den ind i stanniol bager den videre, da stanniol holder på varmen. Flæskestegen kan derfor ende med at blive tør.
Sørg for, at ridse kamstegen så den er ridset helt ud, og ned til kødet, men ikke gennem kødet.
Lad flæskestegen hvile små 15 minutter inden den skæres ud i skiver.
Dear Soren. I did the recipe and it was fantastic. I donot know if it is the kind of pork we have in Greece or not, but i coulf smell the characteristic smell of pork. Do you have any idea how can i put it away??? Many thanks
Hi Stathis
Sounds great.
The piece is a joint of pork from the breast or neck.
Hope that will help you.
Søren