Mojo Sauce er klassisk rød dip fra de Kanariske øer som smager skønt til salt kartofler, fisk, kød og andet.
En rød mojo er en blanding af flere forskellige skønne ingredienser hvor hovedingrediensen er peberfrugter.
Mojo sauce opskrift
En mojo sauce er meget nem at lave selv og alle ingredienser finder du nedenfor. I min mojo opskrift griller jeg selv peberfrugterne, hvilket du i selve opskriften kan læse om. Synes man at det er besværligt, kan grillede peberfrugter købes på glas i supermarkeder og etniske købmænd. På den måde kan du lave den meget hurtig. Jeg synes personligt at egne grillede peberfrugter har mere smag i sig end dem på glas.
Jeg tilsætter ligeledes altid lidt stærk paprika i min mojo sauce, som kan udelades hvis den overhovedet ikke skal have styrke. Derudover kommer jeg æblecidereddike, hvilket kan erstattes af andre eddiker som sherry, hvidvin eller rødvinseddike. Det gode med syren er, at det passer perfekt sammen med grillede peberfrugter i en mojo sauce. Æblecidereddiken er mere dansk præget, hvor jeg tænker at man traditionelt ville bruge sherry eddike.
Prøv også: Tapenade // Romesco Sauce
Mojo Sauce Opskrift
Ingredienser
- 3 stk. røde peberfrugter
- 1 skive daggammelt brød
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. paprika
- ½ tsk. stærk paprika
- ½ tsk. spidskommen
- ½ dl olivenolie
- 2 spsk. æblecidereddike eller sherryeddike
- Salt og peber
Udstyr
Sådan gør du
- Grill peberfrugterne med skindsiden ned over direkte varme på grillen, eller placer peberfrugterne under grillen i ovnen med skindsiden opad.
- Husk at vende dem når de bliver sorte.
- Når skindet bliver sort fjernes de og kommes i en frostpose eller lufttæt beholder i 15 minutter.
- Skrab dernæst det sorte skind af.
- Halver dem og fjerne kerner, og stokken.
- Kom alle ingredienser i en blender hvor det blendes.
- Smag til med salt, peber og evt. paprika og eddike.
- Hæld mojo saucen i en beholder som stilles i køleskabet.
- Jo længere tid den trækker, jo kraftigere i smag bliver den.
Noter
Tips til opskriften
- Mojo sauce kan holde sig i 1 – 2 uger i køleskabet.
- Brug eventuelt grillede peberfrugter på glas.
Mojo sauce kan variere en del hvordan den laves, om den serveres på de Kanariske øer, i Spanien eller andre steder. I nogle opskrifter bruger man nødder, frø eller mandler for at give mojo dip noget tekstur og fylde.
Hvad serverer man mojo til
Rød mojo sauce kan serveres som tilbehør, kold sauce eller dip til mange andre ting. I Spanien serveres den f.eks. til saltkartofler eller rynkede kartofler på tapasbarer. Der kommer den rigtig til sin ret med smag.
Jeg synes at den passer fantastisk til tapas og lækkert brød som ciabatta. Grillet fisk eller fisk i almindelighed er ligeledes fortrinligt som sauce. Fjerkræ som kylling, enten bryst eller helstegt er en skøn ting til mojo sauce.
Hej Søren.
Hvornår kommer man resten af indgredienserne i 😉😋
Vh. Søs
Hej Søs
Under punkt 6 har jeg skrevet at alle ingredienser kommes i blenderen :-).
Bedste hilsner
Søren