Tomatsalat af lækre velduftende tomater med masser af salatløg og stykker af en saltet fetaost er indbegrebet af sommer, eller en ferie i Grækenland. Tomatsalat smager utrolig godt, og er udover smagen et fest fyrværkeri for øjet.
I sommermånederne elsker vi herhjemme, at lave en super skøn frisk tomatsalat, af solmodne danske tomater fra drivhuset, eller dem der kan købes på torvet. Vi plejer at lave en stor portion, så vi har til mindst to dage, da tomatsalaten uden problemer kan holde sig i køleskabet et par dage. Jeg forsøger i sommermånederne, at bruge lækre velduftende tomater med masser af smag i.
Andre lækre salater: Salat af små bagte tomater // Bulgursalat
Tomatsalat Den Klassiske
Ingredienser
- 8 – 12 store aromatiske tomater
- 1 – 2 store salat løg
- 100 g. fetaost
- 1 bundt friske basilikumblade
- 1 – 2 dl. kalamatas oliven ,kan udelades
- 1 Balsamico eddike
- Olivenolie
Sådan gør du
- Skyl tomaterne som skær tomaterne i skiver.
- Pil skallen af løget og skær løget i enten tern, eller del
den og skær den i tynde skiver. - Skær fetaosten i mindre stykker
- Placer først tomatskiver på et fad, dernæst løg og til sidst
fetaosten. Er der flere tomater starter man igen med tomater, løg og fetaost. - Hæld lidt olivenolie og en smule balsamico eddike over.
- Pynt med masser af basilikumblade og drys med salt og peber.
Noter
Tomater i salat
Tomaterne i denne salat er den vigtigste ingrediens, og derfor synes jeg de skal være gode. Om sommeren er det nemmere at købe lækre store modne tomater med masser af smag. Enten i supermarkederne eller grønttorvet eller hos sin lokale grønthandler. Om vinteren er det lidt svære, men hos flere etniske købmænd kan man stadig købe velduftende store tomater med masser smag.
Tips til Tomatsalat
- Udover de ingredienser jeg har valgt i min opskrift kan rucola, croutoner, oliven, edamame bønner også være skønne i en tomatsalat.
- Når jeg har anrettet salaten på et fad hælder jeg en smule balsamico eddike over tomatsalaten for, at give den en smule kant af syre.
- Fetaost høre i min version altid til en tomatsalat. Grunden er at fetaost giver den perfekte salte smag og konsistens til denne salat. Jeg bruger ofte en stor blok af fetaost, som skæres i tern. Men vigtigst for mig er at det er ægte fetaost, og ikke en fordansket slag.
Brug tomatsalaten til disse retter Græske Kartofler // Grillede Spyd
Hvad kan man servere sammen med en tomatsalat? Jeg serverer den sammen med mange forskellige retter, men lam, oksekød, kalvekød og kylling passer utrolig godt sammen med en tomatsalat.
Friske aromatiske tomater er utrolig gode til en tomatsalat.
Skær tomaterne i skiver.
Grunden til, at jeg bruger salatløg er at den passer bedre til salater end det stærkere zittauerløg.
0 kommentarer