og

General Tso’s Kylling

af | Fjerkræ, Hovedretter, Opskrifter

General Tso's kylling opskrift

General Tso’s Kylling er en kinesisk-amerikansk opskrift på ekstrem sprøde kyllingestykker vendt i den lækreste sursød sauce.

Man skulle tro at denne wokret stammede fra Kina, hvilket den ikke gør. Oprindeligt er den fra Taiwan, hvor kokken Peng Chang-kuei tog den med tilbage til New York i 1973. Her forfinede han den på sin egen restaurant.

Siden da har General Tso’s Kylling været utrolig populær blandt restaurant gæster i USA og spredt sig til resten af verden.

Jeg forstår godt at General Tso’s Kylling opskrift er et hit. Jeg er selv meget vild med den. Den er enkel på trods af mange ingredienser til sovsen, da du kan opdele opskriften i to. Sovs og de sprøde kyllingestykker. Det er en ægte smovse ret til både hverdag og gæstemad. Langt de fleste elsker sprød kylling og sursød sauce med ris til.

General Tso’s Kylling opskrift

Opskrift på General Tso’s kylling består i sin enkelthed af to dele. De sprøde kyllingestykker og den lækre sursøde sauce.

For at få de helt perfekt sprøde kyllingestykker vendes de grundigt i en melblanding. Denne består af hvedemel, majsstivelse og lidt bagepulver. Derudover friteres de af to omgange. Begge dele giver den helt perfekte sprøde knasende kyllingestykker.

Saucen i General Tso’s kylling er en blanding af flere typisk asiatiske saucer. Alle sammen giver en fantastisk lækker sursød sauce. I min opskrift bruger jeg både lys og mørk soyasauce. Forskellen på dem er at lys er mere delikat og mørk mere kraftig.

Jeg bruger også lidt siracha chilisauce for mere chili styrke.

General Tsos kylling i sursød sauce

General Tso’s Kylling opskrift

General Tso’s chicken er en populær kinesisk og amerikansk kyllingeret.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Fjerkræ, Hovedret
Køkken: Kinesisk Amerikansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Kylling

  • 700 g. kyllingekød bryst, udbenet lår eller hel kylling
  • 1 dl. hvedemel
  • dl. majsstivelse
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ liter smagsneutral olie til fritering
  • 1 bundt Forårsløg skåret i skiver til anretning

Marinade

  • 1 spsk. majstivelse
  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. fishsauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • ½ dl. risvin eller hvidvin

Tso-Sauce

  • 7 stk. tørrede chillier
  • 4 fed hvidløg
  • ½ dl. revet ingefær
  • 3 stk. forårsløg
  • 2 stk. rødløg
  • ½ L. Olie til stegning
  • 2 spsk. mørk soyasauce
  • 2 spsk. lys soyasauce kan erstattes med mørk
  • 3 spsk. risvin eller tør hvidvin
  • 2 spsk. riseddike
  • 1 spsk. sesamolie
  • dl. sød chilisauce
  • ½ dl. siracha hvis du ønsker mere chili styrke ellers udelades det
  • ½ – 1 dl. hønsefond
  • 1 spsk. majsstivelse
  • ½ dl. sesamfrø
  • Salt og peber

Udstyr

Sådan gør du

Marinade

  • Skær kyllingen i passende stykker.
  • Bland marinaden og vend kyllingestykkerne deri.
  • Lad det marinere i 30 minutter eller længere tid.
  • Hæld væden fra, når kyllingestykkerne skal vendes i melblandingen inden de friteres.

Tso-Sauce

  • Rist de tørrede røde chili i 5 minutter på en halvvarm pande, som dernæst tages af.
  • Skær hvidløg i tern.
  • Rødløg og forårsløg skæres i skiver.
  • Varm en pande op ved middelvarme og kom olie på.
  • Steg hvidløg og ingefær i et minutter.
  • Tilsæt dernæst rødløg og forårsløg som steger med i ca. 3 minutter.
  • Hæld mørk og lys soyasauce, risvin, riseddike og sesamolie ved.
  • Lad det koge lidt op, hvorefter chilisauce, hønsefond og majsstivelse tilsættes.
  • Drys sesamfrøene i og vend det hele godt rundt.
  • Skru ned for blusset og hold saucen varm indtil kødet er friteret.

Fritering af kød

  • Hæld olien i en stor gryde eller wok, som varmes op til 190 grader.
  • Vend kødet godt rundt i melblandingen så alle kyllingestykkerne dækkes af melblandingen.
  • Friter kyllingestykkerne i omkring 4 – 5 minutter eller indtil de er sprøde. Tag dem op og lad olien dryppe.
  • Nu skal de friteres igen i 2 – 3 minutter, hvorefter de igen tages op og lader olien dryppe af.

Noter

Vend kyllingestykkerne i General Tso’s saucen og anret det på et stort fad, og server en god gang ris til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

General tso sovs

Tips til opskriften

  • Du finder langt de fleste ingredienser i enten en asiatisk butik eller lidt større supermarked.
  • Du kan i stedet for en hel kylling bruge kyllingebryst.
  • I opskriften bruger jeg både lys og mørk soyasauce, hvor du kan vælge mørk.
  • Retten kan godt opvarmes, dog er kyllingestykkerne knap så sprøde, men smager stadig rigtig godt.
  • Jeg serverer basmatiris til min General Tso’s Kylling.

General Tso’s Kylling wokret med sursød sauce

Server nogle gode ris til retten.

General Tsos kylling i sursød sauce

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!