Tapenade
Tapenade er en utrolig skøn sydfransk specialitet af sorte oliven, kapers, tun, krydderier og ansjoser. Tapenade er nem og smager fantastisk med brød eller ovenpå fisk.
Tapenade er som sagt en meget populær ret fra Provence i Sydfrankrig, man traditionelt bruger til at smøre på noget lækkert Madbrød.
Jeg bruger den udover til brød også som dip til flere ting, som kan være Grillede Grøntsager. Især fisk passer tapenade sig fantastisk godt til. Prøv eksempelvis at bruge den ovenpå grillede Dorader eller Ovnstegt eller Grillet Laks.
Fisken får tilført en skøn ekstra smag der får ens minder til at gå tilbage til middelhavets køkken.
Oprindeligt består en tapenade af oliven og olivenolie men for omkring 100 år siden kom en kok fra Provence kapers og ansjoser i blandingen af oliven og olivenolie. I Provence betyder tapéno, kapers.
Jeg har i min opskrift tilsat tun i olie, som jeg synes giver den mere fylde og en afrundet smag. Hvidløg og dijonsennep og timian passer utrolig godt sammen med oliven, ansjoser og kapers. Man kan godt prøve sig frem med andre krydderurter efter ens egen smag.

Tapenade Nem og utrolig lækker Tapenade
Ingredienser
- 200 g. sorte ustenede oliven som kalamatas
- 6 stk. ansjos fileter
- 80 g. tun i olie
- 5 spsk. kapers
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. dijonsennep
- ½ spsk. fint hakket timian
- Saften fra ½ - 1 citron
- Revet skal fra ½ citron
- 1 - 1½ dl. Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser i en minihakker, foodprocessor eller blender på nær olivenolien.
- Giv den et par ture så man får en grov tapenade.
- Kom dernæst olivenolien i lidt ad gangen indtil man får den konsistens man ønsker ens tapenade skal have.
- Smag til med salt og peber og eventuels mere citronsaft.
Noter
Hvor lang tid tager det at lave en tapenade?
Det tager 5 minutter fra du tager ingredienserne op af de forskellige glas, kommer det i minihakkeren og indtil man har en færdig tapenade.
Derfor er tapenade en af de nemmeste dips eller pestoer der findes. Den er dog ikke en traditionel pesto, da den er noget tykkere i konsistensen.
Hvor lang tid kan en tapenade holde sig?
Den kan holde sig i omkring en uge i en lukket beholder og i køleskabet. Husk altid at lugte til den når den skal bruges da den indeholder fisk.
Skal jeg bruge dyre oliven?
Du bruger dem du bedst kan lide. Dog skal du være opmærksom på at de meget billige sorte i virkeligheden er grønne farvede oliven. Du kan godt købe gode udstenede oliven til rimelige penge i diverse store supermarkeder eller hos en etnisk købmand.