Madbrød
Der er ikke noget som et godt madbrød der har den perfekte sprøde skorpe, fylde og smag. Brødet er samtidig nemt, at lave og smager uovertruffen. Jeg har ladet dejen hæve i køleskabet i 24 timer, hvilket kun gør det endnu bedre.
Jeg har leget lidt med denne brød opskrift, hvor dejen kommes ovenpå friske krydderurter som rosmarin og salvie inden det bages. Krydderurterne giver brødet en skøn smag af krydderurter, som samtidig ser flot ud, når det skæres ud. Man vælger selv hvilket krydderurter man vil bruge, eller helt udelade.

Madbrød
Ingredienser
- 450 g manitoba hvedemel eller hvedemel
- 150 g. groft mel f.eks. fuldkornsmel
- 10 g. gær
- 1 spsk. salt
- 6 dl. koldt vand
- Frisk rosmarin og salvie
Sådan gør du
- Opløs gæret i vandet.
- Hæld alle ingredienser på nær gær og vand i en røremaskine.
- Start røremaskinen ved lav hastighed, og hæld langsomt vandet i.
- Når dejen efter et par minutter begynder, at samles sættes hastigheden på maksimum i 15 - 20 minutter, indtil dejen slipper.
- Stil dejen i køleskabet i minimum 12 timer, gerne mere, hvor den hæver.
- Efter hævning tages dejen ud af køleskabet, som stilles i stuetemperatur i 1 - 2 timer før den bages.
- Eftersom dejen er meget fugtig bør man bruge en dejskraber til, at hælde dejen ud på en bageplade. Jeg har brugt en fluteform, hvor jeg først har lagt friske rosmarin og salvie grene inden jeg skraber dejen ud på formen.
- Drys lidt flagesalt over dejen.
- Bag brødet på 250 i en forvarmet oven i 15 - 20 minutter.
Noter
Brødet kan bruges som decideret madbrød til en god gryderet som Daube, Chili Con Carne eller en god aioli. Man kan også bruge det til frokost, hvilket ikke gør det ringere, eller til en burger. Jeg er sikker på, at ens familie og evt. gæster bliver helt vilde med brødet.