og
Opskrift på steak sandwich

Steak Sandwich er en nem måde at bruge resterne fra en en cotes de boeuf på.

I weekenden stod den på krogmodnet Côtes de Boeuf, hvor vi søndag stadig havde et stykke i overskud. Derfor var det nærliggende, at bruge stykket i en lækker steak sandwich til en mandags madpakke . Jeg brugte kun det vi havde tilovers af diverse grøntsager i køleskabet fremfor, at drøne ud og handle mere ind for til sidst, at være nødt til, at smide noget ud.

Opskrift på Steak Sandwich

Jeg havde et par store røde pebre, lidt grønne asparges, rødløg og et halvt romaine salat og et par skiver god Kornly ost fra Arla Unika. Mere skulle der ikke til for, at lave en super lækker steak sandwich. Udover ingredienserne havde jeg flere slags rester af mel, og valgte at banke et flutes sammen. Det kunne virke som total overskudsagtig på en søndags, men jeg gik og hyggede mig mens Tour de France kørte i baggrunden. man kan også bruge et rustik Madbrød eller brød af Ølandshvede.

Andre Lækre Sandwich: Philly Cheese Steak Sandwich // Cubano

Steak sandwich

No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Fransk
Køkken: Frokost
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 2
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • Rester fra en steak okse- eller kalvesteg
  • 2 røde peber
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ spsk. balsamicoeddike
  • 1/4 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. frisk hakket oregano og timian.
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 romaine salat
  • 1 rødløg
  • 10 skiver Kornly ost
  • ½ dl. mayonnaise som kan være en god købe majo.
  • ½ dl. frisk hakket dild
  • Godt brød f.eks. madbrød

Sådan gør du

  • Vask de røde peber. Læg dem i ovnen under en tændt grill og lad dem blive delvist mørkbrændte på alle sider.
  • Læg dem dernæst i en frostpose i 15 minutter.
  • Tag peberne ud af frostposen, og fjern det værste brændte skind.
  • Del dem i halve og fjern frøene. Skær de halve peber på langs i fire til fem skiver, som vendes i olie, balsamicoeddike, citronsaft og krydderurter og salt og peber. Lad dem marinere i en lille time.
  • Knæk enderne af aspargeserne, og sauter dem på en pande i olie i 5 minutter, hvor de hele tiden vendes.
  • Tag dem af panden og skær dem på langs, så man får to lange tynde skiver asparges.
  • Vend mayonnaisen med den friskhakkede dild.
  • Del romaine salaten i blade, som skæres på langs i lidt mindre skiver.
  • Skær kødet i tynde skiver.
  • Hvis man har et flutes el.lign. skæres det igennem. Ellers brug to stykker godt brød.
  • Smør et lag dildmayonnaise på hvert stykke brød, læg flere blade romaine salat på.
  • Dernæst rød peber, rødløg, kød og til sidst aspargesskiver. Slut af med den anden skive brød.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Grillede rød peber

De røde pebre grilles først.

Marineret rød peber

Kom dem i en pose eller tætsluttet boks i 15 minutter, hvorefter skindet nemt fjernes.

Udskåret Côtes de Boeuf

Man kan sagtens bruge rester fra en anden udskæring end lige en af de dyreste til denne steak sandwich. Det kunne f.eks. være rester fra en culotte eller cuvette steg. I stedet for, at smide et lille stykke ud så frys det til en anden god gang.

Steak Sandwich

Arla Unika Kornly ost

For et par weekender siden var vi i København, hvor jeg selvfølgelig skulle et smut til Arla Unikas stand i Torvehallerne. Udover gammelknas skulle en Kornly fra Arla Unika med hjem til det jyske. Kornly er en fast økologisk ost med en sødlig, kornet og nødet smag. Og den skulle også med i min mandags madpakke. Osten passer rigtig godt i en steak sandwich.

Steak skåret i skiver

Udover en ekstravagant madpakke er vi er helt vilde herhjemme med, at lave lækre sandwich når vi f.eks. kører syd på. Der er ikke noget bedre end, at glæde sig til pausen, hvor der venter en lækker sandwich.

Grønne stegte asparges i steak sandwich

Sauterede asparges passer super godt til rigtig meget slags kød.

Velbekomme.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!