Tex Mex Sandwich
En Tex Mex sandwich er en perfekt måde, at få brugt sine okse- eller kalvekødsrester på, som fra en Langtidsstegt Culotte, Côte de Boeuf, Nyretapper, Ribeye eller hvad man måske ellers har i fryseren eller køleskabet af den slags rester.
Nu når jeg kalder det en Tex Mex Sandwich skyldes det kombinationen af avocado, tomater og chipotle krydderiet, som passer super godt sammen med oksekødet.
Jeg forsøgte mig også med, at stege et spejlæg og komme det på toppen, hvilket også var en perfekt kombination.
Jeg ville selv servere en Tex Mex Sandwich til frokost eller en let aftensmad, selv om man selvfølgelig kan købe en billig flanksteak og bruge de 8 minutter ved grillen det tager, at tilberede den, og dernæst bygge sandwichen op.
Er du til spændende og smagfulde Sandwich kan du HER læse om min ægte amerikanske Philly Cheese Steak Sandwich, som smager vanvittig godt.
Tex Mex Sandwich
En Tex Mex Sandwich er en perfekt made, at få brugt sine okse- eller kalvekødsrester på. Den smager skøn med avocado, chipotledressing i hjemmelavet brød.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Frokost, Sandwich,
Køkken: Amerikansk, Mexikansk, Tex Mex
Antal: 4
Ingredienser
- Steakrester fra f.eks. ribeye flanksteak, culotte, cuvette, nyretappere m.m.
- 1 – 2 hjertesalater
- 4 gode smagfulde tomater
- 1 rødløg
- 1 gul snackpeber
- 2 avocado
- 1½ dl. creme fraiche 6 eller 9 %
- 1 fed fint hakket hvidløg
- 2 tsk. frisk hakket timian
- ½ – 1 spsk. chipotle sauce
- Tabasco sauce
- Rustikt franskbrød
- Mayonnaise eller Hellmann´s eller Heinz
- 1 spsk. smør
Sådan gør du
- Pil bladene af hjertesalaterne og skyl dem, og tør dem dernæst i et klæde. Skær bladene i mindre stykker.
- Skær tomaterne i skiver.
- Fjern skallen på løget, som deles og skæres i tynde skiver.
- Del snackpeberen og fjern kernerne. Skær den ud i tynde skiver.
- Del avocadoen, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Skær avocadoerne i skiver på langs.
- Bland cremefraiche, hvidløg, timian, chipotle sauce og tabasco sauce (efter smag) i en skål.
- Skær brødet i skiver, som ristes på en varm pande eller i brødristeren.
- Skær kødet ud i tynde strimler.
- Nu da panden er varm, så kom smørret på og steg det kort i ca. 1 – 1½ minut.
Bygning af Tex Mex Sandwich
- Smør hvert stykke brød med lidt mayonnaise
- Kom salat på
- Tynde skiver gul snack peber
- Tynder skiver rødløg ovenpå snackpeberen
- Tomatskiverne ovenpå rødløgene
- Kødstrimlerne placeres dernæst på ovenpå tomaterne
- Avocadoskiverne ovenpå kødet
- Kom lidt chipotle dressing på toppen og drys med salt
Noter
Server f.eks. sødkartoffel pommes frites til og kogte majskolber.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Som man kan læse i opskriften skærer jeg kødresterne ud i meget tynde skiver, og dernæst lynsteger dem. Er det en god kødkvalitet bliver kødet som regel ikke tørt af det, og får samtidig smag af det smør det steges i.
0 kommentarer