Vask de røde peber. Læg dem i ovnen under en tændt grill og lad dem blive delvist mørkbrændte på alle sider.
Læg dem dernæst i en frostpose i 15 minutter.
Tag peberne ud af frostposen, og fjern det værste brændte skind.
Del dem i halve og fjern frøene. Skær de halve peber på langs i fire til fem skiver, som vendes i olie, balsamicoeddike, citronsaft og krydderurter og salt og peber. Lad dem marinere i en lille time.
Knæk enderne af aspargeserne, og sauter dem på en pande i olie i 5 minutter, hvor de hele tiden vendes.
Tag dem af panden og skær dem på langs, så man får to lange tynde skiver asparges.
Vend mayonnaisen med den friskhakkede dild.
Del romaine salaten i blade, som skæres på langs i lidt mindre skiver.
Skær kødet i tynde skiver.
Hvis man har et flutes el.lign. skæres det igennem. Ellers brug to stykker godt brød.
Smør et lag dildmayonnaise på hvert stykke brød, læg flere blade romaine salat på.
Dernæst rød peber, rødløg, kød og til sidst aspargesskiver. Slut af med den anden skive brød.