og

Gazpacho – Kold Spansk Suppe

af | Forretter, Hovedretter, Opskrifter, Sommer, Supper

Opskrift på spansk Gazpacho

Gazpacho er en virkelig nem og meget lækker kold suppe, som stammer fra Spanien. Hvis du har været på ferie i Spanien, har du muligvis smagt denne dejlige kolde suppe, som passer rigtig godt til de varme sommermåneder.

Suppen er meget nem at lave, da den ikke skal koge op, men bare blendes og allerhelst stå til næste dag i køleskabet, hvor den trækker mere smag.

Den kan serveres som en kold let forret eller hovedret, hvor du kan servere den sammen med eksempelvis croutoner, sprød serranoskinke og fint hakkede peberfrugter, der både giver ekstra smag og fylde til retten. Du kan også dryppe lidt god olivenolie over den serverede suppe.

Hvad er gazpacho?

Gazpacho er en kold spansk grøntsagssuppe fra Andalusien. Den består traditionelt af solmodne tomater, agurk, peberfrugt, løg og hvidløg, og dertil kommer olivenolie og sherryeddike. Suppen koges ikke, men blendes råt og stilles koldt.

Retten er oprindeligt bondemad. Oprindeligt bestod gazpacho blot af gammelt brød, olivenolie, eddike, hvidløg og vand. Det var mættende og kølende mad til markarbejderne i sommervarmen. Tomater og peberfrugter kom først med fra Amerika og blev en fast del af retten i 1800-tallet.

I den klassiske version er brødet stadig med i selve suppen, hvor det giver en cremet konsistens. Jeg har valgt at holde det udenfor og i stedet bruge det som sprøde croutoner på toppen. Det giver en lettere og friskere suppe, og du får stadig brødet med.

Opskrift på Spansk Gazpacho

Vi holder rigtig meget af denne skønne kolde spanske gazpacho, som har en fyldig smag af både tomater og peberfrugter.

Bruger du store og solmodne tomater og peberfrugter, får du en mere ægte smag af gazpachoen. Jeg tilsætter desuden lidt spansk sherryeddike, som runder den virkelig godt af.

Ønsker du de rigtig smagfulde tomater og peberfrugter, kan det være en god idé at se, om den mellemøstlige købmand har dem.

Gazpachoen passer virkelig godt til en varm sommeraften, hvor jeg bare gerne vil have noget mere køligt end en varm suppe.

En gazpacho kan holde sig omkring 3 dage i køleskabet og kan nemt laves dagen inden, du eksempelvis serverer den for dine gæster som en forret.

Prøv også : Kold Aspargessuppe // Agurkesuppe

Kold gazpacho serveret med croutoner og serranoskinke

Gazpacho Nem og hurtig opskrift på kold suppe

Gazpacho er en fantastisk nem og meget lækker kold suppe, som stammer fra det sydlige Spanien. Opskriften er utrolig nem, og suppen har en fantastisk smag.
2.58 fra 35 stemmer
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Forret, Hovedret, Suppe
Køkken: Spansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Hviletid: 1 dag
Samlet tid: 1 dag 20 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Gazpacho

  • 800 – 1000 g solmodne tomater
  • ½ stk. agurk
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1/4 stk. salatløg
  • 1 – 2 fed hvidløg
  • 1 dl jomfruolivenolie
  • 2 – 3 spsk. sherryeddike
  • salt og peber

Tilbehør

  • Daggammelt fransk brød
  • Forskelligfarvede peberfrugter
  • Serranoskinke
  • Olivenolie

Sådan gør du

Gazpacho

  • Skær tomaterne i kvarte, sørg for at enden fjernes.
  • Skræl agurken og skær den i grove stykker.
  • Del peberfrugten og fjern kernerne.
  • Kom alle grøntsagerne i en blender og blend det.
  • Mens massen blendes, hældes olie og sherryeddike i, hvorefter suppen blendes videre, til den er lind.
  • Smag suppen til med salt og peber, og evt. mere sherryeddike.
  • Si suppen, så du ikke får klumper i den.
  • Stil suppen på køl i nogle timer, men endnu bedre til dagen efter, da den får en mere fyldig smag ved at trække, da den skal serveres iskold.

Tilbehør

  • Fjern skorpen på brødet, som skæres i tern, og ristes i olie og salt på en pande, indtil croutonerne er sprøde og gyldne.
  • Skær serranoskinken i tern, som ristes sprøde på en pande.
  • Halver peberfrugterne, hvor kernerne fjernes og skæres i små tern.

Noter

Gazpacho kan tilberedes dagen i forvejen, hvilket kun gør den bedre når den trækker natten over. 
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Kold spansk suppe fra Andalusien.

Tips til opskriften

  • Gazpachoen kan uden problemer holde sig på køl i omkring 3 dage.
  • Ønsker du at give suppen mere fyld til en hovedret, kan du, som jeg har gjort her, komme sprøde brødcroutoner, sprød serranoskinke og tern af frisk peberfrugt på toppen.
  • Hæld eksempelvis lidt god olivenolie over suppen, når den er serveret. Det giver den en ekstra god og ægte smag.
  • Gazpacho er fryseegnet.

Ingredienser til den spanske gazpacho.

Tomater, peberfrugter, agurk, hvidløg og sherryeddike er de få ingredienser, der skal til for at lave en virkelig lækker kold suppe med masser af skøn smag.

Kold gazpacho serveret med croutoner og serranoskinke

Gazpacho med olivenolie hældt over ved servering og sherryeddike

Hæld eksempelvis lidt god olivenolie over suppen når den er serveret, hvilket giver den en ekstra god og ægte smag.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

2.58 from 35 votes (35 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!