Denne kolde agurkesuppe med masser af frisk mynte og ceviche af torsk passer rigtig godt som en frisk forret. Især i disse varme måneder. Retten kan sagtens laves uden torsk. Her i huset har vi nydt den flere gange, hvor vejret har været varmt. Det gode ved suppen er, at den kan holde sig i et par dage, og fortsat smager fantastisk.
Prøv andre dejlige supper: Spansk Gazpacho Suppe // Kold Aspargessuppe
Kold agurkesuppe
Denne kolde agurkesuppe med masser af frisk mynte og ceviche af torsk passer rigtig godt som en frisk forret.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Forret, Fisk, Suppe
Køkken: Dansk, Sydamerikansk
Antal: 4
Ingredienser
Ceviche af torsk
- 150 g frisk torskefilet uden ben
- Saften fra en citron
- Dildskærme
- Salt
Agurkesuppe
- 2 agurker
- 1 stor dusk mynte
- 1 løg
- 2 dl. vand
- 1 l youghurt
- 1 tsk salt
Sådan gør du
Ceviche af torsk
- Salt torsken et par timer i forvejen.
- Når den har stået på køl i et par timer, skæres den i tynde skiver, som overhældes med saften fra citronen og drysses med dildskærme, som stilles på køl i ca. 1 time.
- Syren i citronsaften tilbereder torsken.
Agurkesuppe
- Skræl agurken og skær den i større stykker, som saltes med 1 tsk. groft salt. Lad det trække i 15 minutter, hvorefter de blendes med mynten, løget, vand og yoghurt til en passende konsistens.
- Ved anretning kommes torske cevichen ovenpå suppen, som pyntes med f.eks. mynteblade og som jeg har gjort med salturt.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
0 kommentarer