Lækker laksemad på sprødt rugbrød med asparges, pocheret æg og avocado er en skøn frokostret.
Frokostretter med sunde ingredienser ovenpå ristet rugbrød er både noget der smager skønt og ser fantastisk ud. Smørrebrød behøves det nødvendigvis at ikke være i traditionel forstand, men måske på en mere moderne måde.
Laksemad på rugbrød med røget laks, friske grønne asparges, pocheret æg og avocado er en hel frokostret i sig selv. Andet er ikke nødvendigt for at stille sulten til ens frokost på en weekend. Samtidig får man en virkelig lækker og smagfuld sund frokost mad.
Måske du tænker, at der er godt nok mange ting til dette moderne stykke smørrebrød? Jeg kan love, at laksemad med rugbrød og med asparges ikke er vanskelig at lave, eller tager forfærdelig lang tid. Flere af ingredienserne kan nemlig laves eller klargøres i forvejen, hvilket gør laksemaden nem.
Opskrift på laksemad med asparges
Måden at gøre det nemt at lave en lækker laksemad er at klargøre flere af ingredienserne. Man kan også tilberede et par af dem forinden. Aspargesene kan nemt blancheres i forvejen og skæres i skiver, så de er klar. Rugbrødet kan ligeledes ristes i forvejen.
Hvis man ønsker at gøre avocadoen klar ved at skære den i skiver er det en god ide, at dryppe den med citronsaft, så den ikke mørkner.
Kan æggene pocheres inden? Ja, de kan godt pocheres inden, men de pocherede æg til laksemaden med asparges skal køles ned. Det gøres nemmest ved at de kommer i koldt vand, så blommen ikke stivner. En af de lækre ting ved laksemaden er at skære i det pocherede æg, så blommen flyder ud. Det er en god ide, at hælde lidt eddike i vandet til æggene.
Prøv: Stjerneskud
Laksemad med asparges og pocheret æg
Ingredienser
- 8 stk. grønne asparges
- 4 stk. hvide asparges
- 1 spsk. smør
- Salt
- 4 skiver store groft rugbrød
- 4 stk. æg
- ½ dl. eddike
- 2 stk. stk. avocado
- 200 g. røget laks
- Syltede rødløg
- Mayonnaise
- Salt og peber
Sådan gør du
- Knæk enderne af de grønne asparges og skær dem til.
- Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær enderne af.
- Fyld en pande med 2 cm. vand hvor smørret kommes i med 1 spsk. salt i.
- Varm det op til kogepunktet og kog aspargeserne møre i 2 – 3 minutter. Tag dem og skyl dem i koldt vand for at stoppe tilberedningen.
- Sæt 4 grønne asparges og de hvide til side.
- De øvrige grønne asparges deles i to og skæres på langs.
- Rist rugbrødet.
- Tag æggene ud af køleskabet og slå dem ud i hver sin skål.
- Varm en stor gryde op med vand og eddike til lige under kogepunktet.
- Lav en hvirvel i vandet med et piskeris og kom æggene forsigtig i vandet et ad gangen.
- Pocher dem i omkring 3 – 4 minutter indtil hviden har sat sig.
- Tag dem op af vandet med en hulske.
- Del avocadoerne, fjern stenene og tag kødet ud med en ske.
- Skær avocadokødet i skiver.
- Placer rugbrødet på hver sin tallerken.
- Kom lidt god mayonnaise på brødet og dernæst avocadoskiver.
- Ovenpå placeres laksen, de skårne grønne asparges.
- Det pocherede æg placeres ovenpå som toppes med syltede rødløg.
- Drys laksemaden med salt og peber.
Tips til opskriften
- Brug en god slags laks, eventuelt en hel eller kvart side, som du selv skærer ud.
- Rugbrødet bør være groft med kerner. Sørg for, at stykket er forholdsvis stor.
- De hvide asparges kan godt udelades, hvis det er udenfor sæsonen.
Opskriften er sat til fire personer. Er I kun to halveres ingredienserne.
0 kommentarer