og
Stjerneskud opskrift

Stjerneskud opskrift på hjemmelavet luksus stjerne skud med sprød paneret og dampet fisk. Sammen med lækker røget laks, rejer, rogn og den bedste Thousand island dressing, får man en skøn klassisk frokostret.

Frokostretten af panerede sprøde og dampede rødspætter er der mange opskrifter på Stjerneskud af. På forskellige cafeer og restauranter serveres den med og uden dampet fisk og laks. Rejer er der altid og i forskellig slags kvalitet. Dressing til en klassisk stjerneskud synes jeg skal skal være en traditionel Thousand island. Men lav den selv fremfor en købe, som kan smage af for meget mayonnaise. En hjemmelavet er meget nem selv, at røre sammen.

Opskrift på stjerneskud

Hjemmelavet opskrift på stjerneskud kræver ikke det store, udover nogle gode råvarer. Måske du tænker at du kommer til, at bruge en halv dag i køkkenet. Forbereder du dig og laver fiskene på samme tid, da de dampede kan tilberedes i ovnen, er du allerede langt. I min opskrift på denne frokost fiskeret laver jeg som sagt dressingen selv.

Dampede grønne og hvide asparges til den bedste stjerneskud opskrift er et must for mig. De har både masser er lækker smag og sprødhed, som er perfekt til rejer og laks. Jeg har valgt et hjemmelavet ristet Surdejsbrød, men ønsker du Rugbrød kan du sagtens bruge det i stedet for. Jeg synes personligt at den panerede rødspættefilet hører til ovenpå et godt stykke brød samme md Thousand island dressingen. På mange cafeer ligger der desværre et udsmattet tyndt stykke toast, som man alligevel ikke kan smage.

Prøv også: Rejesalat // Fiskefrikadeller

Hjemmelavet stjerneskud med laks

Stjerneskud opskrift

Stjerneskud er en klassisk fiskeret med paneret og dampet fisk.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Fisk

  • 8 rødspættefileter
  • Fint salt
  • 2 dl. hvidvin
  • 1 bundt dild
  • 1 dl. hvedemel
  • 2 dl. rasp
  • 2 æg
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. smør
  • Salt
  • Peber

Topping

  • 4 skiver ristet godt brød
  • 4 store hvide asparges
  • 8 grønne asparges
  • 1 spsk. smør
  • ½ spsk. salt
  • 200 g. rejer fra lage
  • 200 g. laks i skiver
  • 100 g. stenbiderrogn eller anden rogn
  • Sprød salat
  • 2 økologiske citroner
  • Frisk dild

Dressing

  • 1 dl. mayonnaise
  • 1 dl. yoghurt
  • 2 tsk. røget spansk paprika
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. tomatpuré
  • ½ spsk. engelsksovs
  • ¼ citron
  • Salt og peber

Udstyr

Sådan gør du

Dressing

  • Rør mayonnaise og yoghurt sammen med paprika, tomatpuré og engelsksovs.
  • Smag til med citronsaft og salt og peber.
  • Ønsker du en mere røget version kan du tilsætte yderligere røget paprika.
  • Lad dressingen stå og trække mens de øvrige ingredienser tilberedes.

Topping

  • Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær dernæst 3 – 4 cm af enden af.
  • De grønne asparges knækkes ved enderne.
  • Kom smørret i en pande med høj kant og 2 – 3 cm vand og salt som varmes op til kogepunktet.
  • Kom aspargeserne i som blancherer i 2 minutter. Slut for varmen og lad dem stå i vandet i 1 minut, hvorefter de tages op og deles på midten.
  • Hæld lagen fra rejerne som kommes i en sigte for at dryppe af.
  • Del eventuelt lakseskiverne i fire lige dele.
  • Smag stenbiderrognen til og salt den eventuelt.
  • Skyld og tør salaten som eventuelt deles i mindre stykker.
  • Skær tynde både at citronerne.

Fisk

  • Salt rødspættefileterne inden dressingen røres sammen.
  • Rul 4 af rødspættefileterne sammen med lidt dild i midte. Snør dem med kødsnor så de holder formen.
  • Varm en ovn op ved 180 grader.
  • Placer rullerne i et mindre ildfastfad og hæld hvidvinen ved. Tilbered rødspætterullerne i ovnen i omkring 10 – 15 minutter. Brug en kødnål til at mærke efter om de er færdige. Stik kødnålen i fisken og sæt denne på din læbe. Er nålen varm er de færdige.
  • Hæld mel og rasp i hvert sit fad eller tallerken.
  • Æggene slås ud i en dyb tallerken og piskes.
  • Vend 4 fiskefileter i mel, æg og dernæst rasp.
  • Varm en pande op ved middelhøj varme og kom olien i og dernæst smørret.
  • Steg de panerede fiskefileter omkring 3 – 4 minutter på hver side. De skal være sprøde og gyldne.

Noter

Anretning
Anret fire store tallerkner, hvor du placerer salaten først, dernæst en stegt rødspættefilet med den rullede lidt ovenpå. Kom dernæst noget stenbiderrogn, rejer og laks ovenpå rødspættefileten og ved siden af. Placer aspargeserne ved siden af. Kom lidt dressing og frisk dild rundt om og eventuelt i en lille skål ved siden af.
Husk citronbådene.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Dressing til stjerneskud

En hjemmelavet Thousand Island dressing til det bedste stjerneskud kan både laves dagen inden og af få ingredienser. Samtidig får du en dressing der er masser af afstemt smag i. Noget af smagen som jeg er vild med er røget paprika og en smule engelsksovs eller Worcestershire sauce. Udover den røgede paprika blander jeg creme fraiche og mayonnaise med lidt tomatpasta eller ketchup i. En dressing som denne kan nemt holde sig i køleskabet i en uge.

Hjemmelavet stjerneskud med laks

Sådan laver man nem stjerneskud

Som jeg nævner kan opskrifterne på stjerneskud virke total uoverskuelig med de mange ingredienser. Du skal være opmærksom på, at flere af tingene kan laves i forvejen. Derfor bliver det nemmere og mere overskueligt. Blancher aspargeserne dagen inden eller et par timer før. Lav også dressingen lidt tid i forvejen. Laksen kan også klargøres i god tid, og lad rejerne dryppe af. På den måde sørger du at alle ingredienser er klar når du står i køkkenet og skal stege panerede fileter og dampede rødspætter.

Bedste Stjerneskud med dressing

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!