Go Back
–+ servings
Grillede Ananas
Print

Grillede Ananas

Grillede ananas med en karamelrom med smag af hyldeblomster er en lækker dessert.
Ret Opskrift, Dessert, Grill
Køkken Dansk
Keyword Opskrift, Dessert, Ananas, Grillet, Karamel, Rom
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Servings 4 personer
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 hel ananas
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 dl. rom f.eks. Havana Club
  • 1 - 2 spsk. Smør
  • 1 dl. Hyldeblomster kan erstattes med ½ dl. hyldeblomstsaft
  • 1 l. Vaniljeis
  • ½ dl. rom

Sådan gør du

  • Kom rørsukkeret på en pande som varmes op til 2/3 varme.
  • Lad rørsukkeret smelte, og tilsæt smørret.
  • Lad det boble et par minutter, hvorefter rommen hældes i.
  • Sukkeret vil nu størkne, men efter lidt tid smelter det igen.
  • Rør rundt i karamellen mens den igen smelter, hvorefter hyldeblomsterne hældes i.
  • PS. Forlad ikke panden mens karamellen tilberedes, da den kan brænde på.
  • Hold karamellen lun indtil den skal bruges til, at pensle de grillede ananas.
  • Del ananassen på langs i fire eller otte både, men lad toppen sidde på. Skær stokken, det hårde af hver båd.
  • Skær nogle riller ned i hver båd, a la hasselbagte kartofler, så karamelrommen kan smelte ned i mellem i ananassen.
  • Varm grillen op, og læg ananas bådende med kødsiden på grillristen, så de får nogle flotte grillstreger på hver side.
  • Når de er grillet på hver side lægges de med skrællen nedad.
  • Pensl hver ananasbåd med karamelrommen. Gem lidt af karamellen til servering.
  • Læg låget på grillen og grill bådene ca. 10 – 15 minutter indtil karamellen er næsten smeltet, men hold øje med, at den ikke smelter væk.
  • Ved servering hældes det sidste karamelrom over ananasbådene, hvor der på hver båd placeres en skefuld vaniljeis og dryppes med lidt rom.

Noter

Ananasen kan skæres ud både dagen inden.