Fjern evt. sener og fedt fra boven, som skæres i større tern af ca. 2 x 2 cm. Tag kødet ud af køleskabet 1 time inden det tilberedes for, at det ikke koger under stegningen.
Baconen skæres mindre tern.
Skræl gulerødder og knoldselleri, som dernæst skæres i grove tern.
Pil løg og hvidløg som skæres i mindre tern.
Peberfrugten skæres i strimler.
Varm en stor gryde op ved meget høj varme.
Steg baconen gylden, og tag det dernæst op.
Brun kødet i baconfedtet indtil det er brunet på alle sider, hvorefter det tages op.
Skru ned for varmen, og sauter grøntsagerne i bacon og stegefedtet indtil de er glasklare, ikke brune.
Kom kød og bacon tilbage i gryden og kom paprikaen i, som steges med i et par minutter.
Kom tomatpuré i, og rør godt rundt. Lad det stege med et par minutter.
Tilsæt nu flåede tomater, kalvefond, laurbærblade og spidskommen.
Læg låg på gryden, og lad det endelig simre i mindst 3 timer, gerne længere tid.
35 minutter inden de 3 timer er gået skrælles kartoflerne, som skæres i mindre stykker og kommes i gryden, hvor de koger med.
Noter
Man kan evt. komme en klat creme fraiche i suppen når den er øst op.