Go Back
+ servings
Salat af grillede grønt
Print

Salat af grillede grøntsager

Grøntsager til en lækker sommersalat kan du tilberede på grillen, hvis du alligevel skal have gang i den til en lækker steak.
Ret Salat, Grøntsager, Tilbehør, Grill
Køkken Dansk
Keyword Asparges, gulerødder, kartofler
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 45 minutter
Servings 4
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 bundt grønne asparges af en tykkere størrelse
  • 10 gulerødder helst ikke for tykke
  • 300 g. salt kartofler
  • Mormordressing
  • Diverse urter til pynt og smag

Sådan gør du

  • Mormordressingen tilberedes efter opskriften 1 time inden grøntsagerne tilberedes.
  • Tilbered salt kartoflerne opskriften i linket.
  • Skyl de grønne asparges.
  • Rens gulerødderne ved at skrubbe dem grundigt for jord, men undlad at skrælle dem. Har de top på, lades de øverste centimeter være.
  • Vend de grønne asparges og gulerødder i lidt olivenolie.
  • Grill først gulerødderne over direkte varme, så de får grill striber.
  • Placer dem over indirekte varme og lad dem tilberede i ca. 10 minutter afhængig af størrelsen. Mærk efter om de er al dente (med bid med f.eks. en kødnål.
  • 5 minutter inden gulerødderne er færdige grilles de grønne asparges først i kort til over indirekte varme, hvor de vendes et par gange.
  • Placer også dem over indirekte i et par minutter.
  • Tag gulerødder og grønne asparges af grillen.
  • Skær dem på skrå i mindre stykker.
  • Bland dem i et fad sammen med kartoflerne.
  • Kom noget af mormordressingen over og pynt med forskellige urter som kan være timian, oregano, rød syre eller hvad du synes det skal være.

Noter

Salaten kan serveres enten lun eller kold. Hvis du ønsker det kan den uden problemer tilberedes et par timer inden eller dagen inden.