Teres Major er et fantastisk stykke oksekød, der minder om mørbraden, men smager af meget mere og er vidunderlig mør. I sous viden bliver den altid perfekt.
Drys dem med salt og peber, og kom dem i vakuumposer, hvor smør, timiankviste, hvidløgsfed og citronskal kommes ved.
Vakuumpak posen og tilbered dem ved 54 grader i 3 timer.
Tag dem dernæst ud af posen, og dup dem tørre.
Kom dem på en grill, eller pande ved høj varme og brun dem på alle sider. På en pande er det en god ide, at stege dem i smør sammen med hvidløg og timin.
Skær dem i skiver af ca. 1 cm, som placeres på en tallerken, og hæld lidt trøffelsauce over. Riv inden servering noget trøffel over sauce og Teres Major stykkerne.
Trøffelsauce
Kom kalvefond, hvidvin og skalotteløg i en gryde, som koges ned til det halve.
Kom fløde og trøffelolie i, og lad det simre ved middel varme i 10 – 15 minutter.
Smag saucen til med salt og peber, mere trøffelolie.
Inden anretning rives en sort trøffel i saucen. Gem den anden til anretning.
Noter
Teres Major kan enten bestilles over nettet, eller måske ved en slagter. Jeg er stødt på det ved nogle gårdbutikker.