og
Havtorn Busk

For en måneds tid siden fik jeg tid til, at gå på jagt efter havtorn mens der stadig var bær på buskene. Med lidt held og vejvisning fra et par ornitologer fandt jeg et større stykke med havtorne buske. Havtorn er kendt for sine små orangefarvede frugter der er sprængfyldt med C vitaminer. Et bær skulle have lige så meget C vitamin i som en appelsin.

Derudover indeholder den A-, B-, E- og P-vitaminer. Frugterne har en bitter/syrlig smag, men bliver lidt mildere efter de har været frosset. Før i tiden brugte man frugterne som et vigtigt vitamintilskud i de fattige familier, som spiste en blanding af mælk, sirup/honning og havtorn. Havtorn har især de sidste par år fået et comeback pga. den nordiske madbølge.

Læs også om: Ramsløg

Friske havtorn i naturen


Havtorn gror i sandet jord ved kysterne og frugterne kan plukket i perioden august til december. Grundet navnet, Havtorn, er den bedste plukke metode, at klippe grene med frugterne af og komme dem i en affaldssæk. Læg sækken i fryseren natten over. Bank sækken mod en mur eller tæsk den med en kæp :-), hvorved frugterne falder af uden, at blive ødelagt. Man slipper desuden for blodige og flåede hænder :-).

Hvad kan Havtorn bruges til? Grundet den lidt bitre/syrlige smag passer den rigtig godt som modspil i retter med en vis fedme, enten som hele bær eller puréret. Den kan også bruges i majonæser, kompot, olier eller snaps.

Jeg har sat en havtorne snaps over, hvor jeg brugte 2 dl. havtorn og 4 dl. klar Brøndum eller en klar vodka. Dog skal denne stå i ca. 4 måneder, hvorefter den sies og bundfælles. Omkring februar kan jeg fortæller, hvordan den er. Siden jeg plukkede havtorn har jeg lavet en havtorn aioli og en gulerod puré med havtorn. Begge dele blev brugt til fisk og skalddyr.

Gulerodskompot med Havtorn:

  • 4 gulerødder.
  • ca. 40 – 50 gr. havtorn.
  • Honning.
  • Salt.

Kog gulerødder møre og blend dem sammen med havtornen. Smag til med honning og salt. Server pureen til evt. fisk, lam, oksekød eller andet en syrlig smag kunne passe til.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. solveigmalvik

    Hei! Hvordan blev snapsetN

    Svar
    • Søren

      Hej Solveig
      Den blev super god, og kan klart anbefales :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!