og
Skaldyrssalat

Hjemmelavet skaldyrssalat med rejer, krebsehaler og asparges.

En perfekt til frokost og forret. Brug den til julefrokosten, påskefrokosten, nytårsforretten og hvad der ellers passer. 

Salaten af skaldyr kan nemt bruges som alternativ rejecocktail, men serveret på ristet franskbrød.

Skaldyrssalat opskrift

En nem hjemmelavet skaldyrssalat tager ikke lang tid at røre sammen. Samtidig er den langt bedre end dem man kan købe. Grunden er, at i de købte salater tilsættes meget andet end selve skaldyr. Når det kommer til stykket, er en hjemmelavet betydelig billigere. 

Jeg bruger i denne opskrift rejer og krebsehaler. Men de kan udskiftes med jomfruhummerhaler, krabbeklør eller hummerhaler.

I min opskrift på lækker skaldyrssalat med asparges, bruger jeg skaldyr i lage. Jeg synes de er bedre i smagen til frokostsalater af denne type. Derudover smider de ikke overskudsvæde, og salaten kan laves på kortere tid end hvis de skal optøs. 

Prøv: Rejecocktail // Laksemousse

Under opskriften finder du flere tips til den.

Frokostsalat med skaldyr

Skaldyrssalat

Skaldyrssalat med rejer, krebsehaler og asparges er vanvittig populær til frokost og forret.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Forret, Frokost, Skaldyr
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 200 g. krebsehaler i lage
  • 200 g. rejer i lage
  • 6 – 8 stk. grønne asparges
  • ½ dl. mayonnaise
  • 1 dl. creme fraiche
  • 1 bundt hakket dild
  • 1 bundt hakket purløg
  • 2 spsk. hakket bronzefennikel kan undlades
  • 2 tsk. revet økologisk citron
  • 1 – 2 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Dræn krebsehaler og rejer som dryppes godt af.
  • Knæk enderne af de grønne asparges ved at holde nederst på hovedet.
  • Blancher dem i kogende vand i 1 minut, hvorefter de overhældes med koldt vand
  • Lad dem køle af, og skær dem i mindre stykker.
  • Bland mayonnaise og creme fraiche og tilsæt dild, bronzefennikel, purløg og revet citronskal.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Vend først 2/3 af dressingen sammen med krebsehaler og rejer.
  • Kom eventuelt resten af dressingen i.
  • Smag til om der skal mere salt, peber, citronsaft eller krydderurter i.

Noter

En skaldyrssalat kan holdes sig omkring 3 – 4 dage i køleskabet.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Skaldyrssalat opskrift

Tips til opskriften.

  • Jeg bruger en blanding af mayonnaise og 18 % cremefraiche i min skaldyrssalat, da jeg ønsker en cremet dressing. Husk at en tynd dressing lægger sig i bunden af skålen og ikke blandes med skaldyrene. 
  • I stedet for flere forskellige krydderurter kan du nøjes med dild, eller purløg. 
  • Hvide asparges kan man godt tilsætte. Jeg anbefaler friske hvide asparges, hvor enderne skæres af og de blancheres i 3 minutter. 
  • Bruger man aspargessnitter fra dåse, indeholder de en del væde. Bruger du dem, skal de dryppe rigtig godt af. 
  • En skaldyrssalat kan nemt serveres som forret. Anret den eksempelvis på ristet franskbrød med salat som feldsalat, hjertesalat eller andet. Tilsæt enkelte skiver avocado rundt om. 

Skaldyrssalat med asparges

En hjemmelavet skaldyrssalat kan holde sig på køl i omkring 3 – 4 dage. Du bør dog altid tjekke hvordan den lugter og smager. Tjek også hvor lang tid selve skaldyrene kan holde sig. 

Frokostsalat med skaldyr

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Karsten V.

    5 stars
    Elsker skaldyr. Her en nem og smagfyldt opskrift.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Karsten
      Det er vi to om, og tusinde tak 🙏.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Niels

    Hej Søren

    Ikke så tosset en opskrift – jeg har også brugt friskkogte muslinger – og så bruger jeg skyr i stedet for creme fraiche, men mulighederne er jo uanede. 😉

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Niels
      Ja, muslinger havde jeg i tanker, og det er absolut ikke dårligt, eller med skyr :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!