og

Gyoza japanske dumplings

af | Opskrifter, Pasta - Ris, Svinekød

Gyoza

Gyoza opskrift med svinekød er lækre japanske dampede dumpling med en sprød bund.

De japanske dumplings Gyoza stammer oprindelig fra Kina. Som så meget andet har japanerne taget det til sig og gjort dem til deres egen lækre ret. De har en sprød yderside og lækker saftig midte. Gyoza kan serveres som snack, forret eller en hovedret. Bruges de som hovedret, kan det være en god ide at servere en fyldig salat, ris eller nudler til.

Gyoza opskrift

Opskriften på disse gyoza er baseret på svinekød, kål og krydderier og saucer, som giver dem en helt speciel og skøn smag. Normalt damper kineserne deres dumpling i en bambus koger. Japanerne har ved deres dumpling gyoza lavet en twist, ved at de steges og dernæst dampes. På den måde får de en utrolig lækker sprød bund, sammen med den bløde dej. 

I selve gyoza opskriften kan du se, hvilke saucer og andet jeg bruger i svinefarsen. Du kan bruge det samme, eller udskifte nogle af dem efter behag. Dog vil jeg anbefale at du anvender soya og sesamolie, da begge dele er essentielle som smagsgivere til svinekødet. Udover saucer har jeg revet tørrede shiitakesvampe, der giver en helt fantastisk smag. Disse kan købes i mange almindelige supermarkeder. 

Dumpling eller gyoza dejen køber jeg frossen hos min asiatiske købmand. Dejen er ved at være almindelig i flere større supermarkeder. Man skulle tro at en dumpling dej til gyoza er meget tynd. Men den er faktisk tykkere og meget nem at arbejde med. 

I videoen kan du se, hvordan du folder gyoza, hvilket ikke er svært. 

Prøv også: Thairuller

Gyoza dumpling

Gyoza japanske dumplings

Gyoza opskrift på dampede og sprøde lækre dumplings
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Antal: 32 stk
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Fars

  • 400 g. hakket svinekød minimum 12%
  • 150 g. spidskål
  • 3 stk. forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g. ingefær
  • 4 stk. tørrede shiitake svampe
  • 2 spsk. soya
  • 1 spsk. teriyaki sauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. riseddike
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Gyoza

  • 1 pakke dumpling dej
  • 1 glas vand
  • Olie til stegning
  • ¾ dl kogende vand til dampning

Dipsauce

  • 3 spsk. teriyaki
  • 2 spsk. mirin eddike eller sushieddike
  • 2 tsk. sesamolie
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 1 tsk. fint hakket chili

Udstyr

Sådan gør du

Fars

  • Tag svinekødet ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning.
  • Snit spidskål og forårsløg meget fint.
  • Riv hvidløg, ingefær og shiitake svampene.
  • Bland alle ingredienser sammen i en større sammen svinekødet.
  • Stil det på køl i 30 til 60 minutter for at farsen kan sætte sig.

Gyoza

  • Bruges frosne dumpling dej skal denne tages op af fryseren et par timer i forvejen eller dagen inden.
  • Skil dejskiverne fra hinanden.
  • Kom ca. 1 tsk. fyld i midten af gyoza dejen.
  • Med en fugtig finger kommes vandet rundt i siderne på dejskiven.
  • Fold dejen over fyldet til en halvmåne.
  • Fugt nu oversiden mod dig selv med den fugtig finder.
  • Lav 3 – 4 foldninger på overdelen og pres dernæst gyozaen ned på et skærebræt for, at bunden bliver flad.
  • Se videoen ovenover hvordan man folder gyoza.
  • Opvarm ½ liter vand i en kedel.
  • Varm en middel til stor pande op til middelvarme og hæld olie på den.
  • Fyld panden med opretstående gyoza, som steges gyldne.
  • Hæld dernæst ¾ dl. vand på panden, hvorefter der kommes låg på.
  • Når vandet er fordampet efter ca. 3 – 5 minutter tages låget af. Lad gyozaerne steges sprøde et minut tid.
  • Tag gyozaerne af panden og vend dem med bunden op ad.

Dipsauce

  • Bland det hele sammen og lad det stå at trække.

Noter

Gyoza kan holde sig i køleskabet 3 til 4 dage, og kan godt opvarmes.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Gyoza opskrift

Tips til opskriften

  • Du kan godt udskifte svinefars med kyllinge- eller kalkunfars.
  • Sørg for at kødet har mindst 12% fedt indhold, da det ellers kan skille ad under tilberedning.
  • Gyoza kan holde sig 4 – 5 dage i køleskabet, og er fortsat gode at opvarme. 
  • De fleste saucer til farsen findes i helt almindelige supermarkeder.
  • Du kan undlade min dip sauce og bruge en ren soyasauce eller teriyaki sauce.

Sådan folder du en gyoza dumpling med svinekøds fyld:

dumplings med svinekød

Placer dumplingdejen på et skærebræt eller i hånden, kom en lille spiseske fars på.

Gyoza halvmåne

Fold den ene halvdelen af dumplingdejen indover til en halvmåne.

Foldet gyoza

Lav tre til fire foldninger øverst af halvmånen.

Stegte gyoza

Placer dem alle på en pande med lidt olie i, hvori de steges og dernæst dampes.

Tilbehør til Gyoza

Serverer du japanske gyoza dumpling som hovedret synes jeg, at der skal noget mere tilbehør til, da de ellers ikke rækker langt. 

Det kan være andre asiatiske retter eller nogle salater som har en god fylde som disse. 

De kan også være en del af flere små japanske og asiatiske retter som Teriyaki Kødboller, Yakitori Kylling, Grillede tigerrejer på spyd. Alt sammen retter der supplere hinanden og tilsammen kan være et rent festmåltid.

Gyoza

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!