og
Tallerkensmækker kapers

Jeg har i sommer månederne haft flere store flotte Tallerkensmækkere (også kaldet Almindelig Blomsterkarse) stående i haven.

PRØV OGSÅ: RAMSLØGSKAPERS

Jeg har brugt blade og blomster, som dekoration i flere af mine retter, hvilket du måske har bemærket. Blade, blomster og frø på tallerkensmækkeren har en karseagtig smag. Blomstringen er i juni – oktober, hvor man i samme periode kan bruge frøene til kapers. Frøene dannes, når hver blomst afblomstrer og sidder i små klaser af 3 frø. Frøene kan så vidt jeg ved købes over nettet.

Ingredienser:

  • 2 dl. Tallerkensmækkerfrø.
  • 1 dl. Fransk æblecidereddike.
  • ½ dl. vand.
  • ½ dl. rørsukker.
  • 2 Lauerbærblade.
  • 1 tsk. korianderfrø.
  • 8 Hele peberkorn.
  • 3 spsk groft middelhavssalt.
Tallerkensmækker frø

Fremgangsmåde:

Dag 1: Skyl og tør frøene, som drysses med saltet. Læg dem i en beholder og stil den i køleskabet til næste dag.

Dag 2: Varm fransk æblecidereddike, vand, rørsukker op i en gryde til rørsukkeret er opløst. Køl syltelagen ned og tilsæt krydderierne. Skyl frøene for salt og kom dem i et lille sylteglas der er skoldet og skyllet i atamon eller f.eks. vodka. Hæld syltelagen over og lad dem stå i køleskabet i en uge før de er klar.

Tallerkensmækker blomster

Tallerkensmækker kapers på glas

Brug dem som du ville bruge almindelige kapers. Jeg vil bruge nogen af mine til nytårsaften i en appetizer.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

8 Kommentarer

  1. Klidmoster

    De er et hit! Jeg lavede dem sidste år og har virkelig nydt dem. Må hellere få skaffet nogle flere frø i år. Tak for påmindelsen 🙂

    Svar
    • Søren

      Jeg kan se, at du har lavet det før Malou. Jeg glæder mig rigtig meget til, at smage dem :-).
      /Søren

      Svar
  2. Erland Hansen

    Det var da en god ide – det havde jeg aldrig kommet på 🙂

    Svar
    • Søren

      Hvis du stadig har nogen af planterne kan du nå det endnu. 🙂
      /Søren

      Svar
  3. Lars Christiansen

    Jeg har masser af tallerkensmækker, kan man lave syltningen og hver gang man går en tur i haven tage frøene af og når man så kommer ind lægge dem ned i lagen? Eller skal man vente til man har mange og sylte dem på en gang?

    Svar
    • Søren

      Hej Lars
      Jeg har et par gange stået i samme dilemma, da de tallerkensmækker frø ikke kommer på samme tid. Det jeg har gjort er, at samle dem op fra jorden og plukke dem fra selve blomsterne, og smide dem i en beholder med låg på, hvor de kan klare sig i ca. en 4 dage inden de tilberedes. Derved kommer de fleste med :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Anders

    Hej Søren, jeg har lige lavet denne opskrift. Er der noget i vejen for at hælde lagen over de saltede frø mens den er varm? Det burde konservere bedre.? Eller bliver frøene kogte?
    Anders

    Svar
    • Søren

      Hej Anders
      Jeg vil ikke hælde kogende lage over, da du kan risikere at de koger og derved bliver mere smattede i det.
      Dog har jeg ikke selv prøvet det, så jeg ved det ikke med 100% sikkerhed.
      De gange jeg har lavet tallerkensmækker kapers har de uden vanskeligheder kunnet holde sig i over 1 år og en af portionerne havde jeg i 2 år og de var stadig fine. Husk bare at opbevare dem i køleskabet.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Pighvar i jomfruhummer bisque | GASTROmad - […] Tallerkensmækker kapers. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!