For anden gang har vi været på et gourmet ophold på Restaurant Knapp, som ligger ca. 5 km. nord for Aabenraa. Knapp er ejet af skibsrejer Michael Jebsen (som også ejer Aarøsund Badehotel), men er siden 1988 drevet af Tina og Per Dupont. Knapp er oprindelig opført i 1836 som stampemølle og har gennem tiden fået øgenavnet Æ Knapp. Udover selve Knapp bruger man samtidig Løjt Kro, som ligger 4 km fra Knapp.
Vi var tre par og forventningen for et af parene var stor, da vores første besøg var en rigtig god oplevelse.
Vi havde bestilt et gourmet ophold som består af overnatning, kaffe og Brødtort ved ankomst, som sønderjysk lagkage, 5 retters gourmet menu med 4 forskellige vine ad libitum. Vi endte med at bestille 6 retter og 5 forskellige vine til samme aften.
Vi skulle overnatte på Løjt Kro, da alt var booket på selve Knapp. Dette var ikke noget problem, da det var inkluderet i prisen, at blive hentet og bragt tilbage igen.
Ved vores ankomst dækkede Per Dupont op ude foran Knapp til velkomst kaffen og Brødtorten, da vejret først i april var solrigt og tørt. En skøn måde, at starte en oplevelse på. Brødtort er en rugbrødslagkage, som efter min smag er bedre end en almindelig lagkage, men den er samtidig en mætheds bombe.
Vejret var denne lørdag først i april varmt og tørt og efter en gå tur rundt om Løjt by var det tid til, at nyde et glas Riesling fra Alsace i gården ved Løjt kro.
Da vi igen ankom til Knapp med den lokale taxa blev vi budt på et glas apéritif ude foran. Denne gang var det en yngre tjener elev, der gerne ville fortælle om viden om om vin. Ved vores første besøg i februar 2010 blev vi nænsomt, men bestemt gelejdet gennem aftenen. Efter vi havde drukket apéritifen ventede vi et pænt stykke tid inden jeg gik ind og forhørte om vi kunne sætte os til bordet. Lidt overrasket lød det, selvfølgelig! Nå, men stedet var også fyldt godt op, med bryllup og andre arrangementer. Til vores bord fik en 3 års tjenerelev, som havde mange pudsige indslag.
Som start fik vi serveret en frisk og lækker Amouse Bouche bestående af vagtelæg og rødtunge mousse på guacamole creme.
Og til denne reserverede de en tysk Riesling fra huset Thomas Schmidt. Denne Riesling fik jeg købt 3 flasker af sidst og er alle pengene værd. Den har en frugtagtig bouquet og let og sprød smag af hyld.
Aftenens første forret bestod af en lækker cremet Kartoffelsuppe med revne kartofler og ristet panchetta, hvortil vi fik serveret Rieslingen til, hvilket igen var et godt valg.
Den lette cremede suppe passede rigtig godt til Rieslingens sprøde smag af blomst og hyld.
Da jeg diskret sad med kamera og min lille notesblok kom det fra tjenereleven, at sidst de havde madanmeldere på besøg, skyndte de sig, at lægge blok og kamera væk, når retterne blev serveret. Jeg kunne nu ikke lade være, at smile af hans “kompliment” og berolige ham med, at det mere er en hobby og jeg gerne vil huske, retternes opbygning og vinene. Dette fik ham til, at fortælle meget om vinene og vejledning i, hvordan jeg burde indstille kameraet. Han fortalt stolt om sin vinnål og kunne også en del om vinene. Hans nærvær for bordet kom desværre lidt i baggrunden for hans egen entusiasme.
Anden forret som vores tjenerelev kom med var ovnbagt torsk på østerhatte og grov fiskesenneptssauce og perleløg. De havde virkelig forstået, at løfte en af vores traditionelle retter op på et mere nutidig niveau, uden at miste rettens traditionelle ide.
Tredje forret bestod af skindstegt kuller på safran snysk af carrotter og pastinak. Snysk er åbenbart et sønderjysk fænomen, men igen passede den lette smag af Safran og snysken perfekt til fisken.
Til disse to ovenstående forretter bestod vinen af en Chardonnay fra huset Twinwoods, Margaret Rive, Australien. Jeg var lidt betænkelig, at der blev serveret Chardonnay, men dette blev gjort til skamme. Den havde en citrus og blomsteragtig bouqet og eftersmag af lime, men havde stadig en lettere fedme uden, at det blev for mærkbart. Vi var så heldige dagen efter, at erhverve en kasse fra Knapps vinlager.
Som mellemret havde halvdelen af selskabet valgt Terrine af Fois Gras på æblekompot og brombær samt ristet Fois Gras på gelerede and.
Vinen var denne gang en Grand Cru Manddberg Gewurtztraminer fra Horcher, Alsace, hvilket passer fantastisk godt til Foie Grasens fedme. Gewurtztraminer er en fantastisk hvidvin, der sagtens kan matche en hovedret.
Den anden del af selskabet havde valgt Laksetatar og lakseterrine på gravad laks med syltet tomat. Måden de kombinerede tre forskellige lakseemner på var udsøgt. Jeg ærgede mig over, at jeg ikke bestilte en anden mellemret inden hovedretten.
Vinen til laksen var Chardonneyen.
For at tage den kraftige Foie Gras fedme fik vi serveret en citron sorbet inden hovedretten.
Hovedretten
Var stegt kalvefilet med honningkogt rødkål og aubergine creme på gulerodskompot med pommes anna og rødvinssauce. Kødet var desværre tørt i kanten, hvilket den absolut ikke burde være. Rødvinssaucen var meget kraftig og efter min smag, for kraftig, da de foregående retter var i perfekt balance med hinanden. Cremen og carottekompotten var perfekt tilberedt. Tjeneren havde til hovedretten valgt en Negretti fra La Morra Italien. Efter min og de øvrige gæsters smag var vinen for ung samt bouqueen havde en snært af kork, som ifølge tjeneren skyldes gæringsmetoden. Ærgerligt, at matchet ikke var bedre, da forretterne matchede vinene.
Inden desserten blev der budt på en overdådig ostebakke med ristet rugbrød.
Den røde tråd i desserten var æbler, som samtidig var en del af Foie Grasen.
Den bestod af gelerede æbler, kyskager, friske udstukne æblestykker, vanilje pafait og chokolade stænger. Til desserten blev der serveret en Beeren Ausleese, som næsten har den samme sødme og fylde som en Eiswein.
På trods af vi ind i mellem måtte vente lidt længere og tjeneren manglede noget mere nærvær er det ikke sidste gang vi besøger Knapp.
Relaterede Indlæg:
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks