Lige for tiden har jeg fået et italiensk madflip, og har tilberedt flere forskellige klassiske og andre lækre italienske retter, som jeg med tiden vil poste her på bloggen. Den første ret er Saltimbocca ala Romana, eller kalveschnitzel med parmaskine og salvie ovenpå. Retten er en perfekt forårsret, der er meget nem, at lave og samtidig en virkelig lækker ret.
Prøv også: Braiseret Kalveskank
Jeg serverede retten med nye små stegte kartofler og en smagfuld blomkålssalat.
Ingredienser 2 personer:
Saltimbocca:
- 2 kalveschnitzler.
- 4 skiver parmaskinke.
- 12 – 14 stk. friske salvieblade.
- ½ dl. hvidvin.
- ½ dl. Marsala.
- 1 – 2 spsk. smør.
- Olivenolie.
- Lidt mel.
- Salt og peber.
Stegte kartofler:
- Små nye kartofler.
- Olivenolie.
Fremgangsmåde:
Bank kalveschnitzlerne ud så de er ca. 1 cm tykke eller få slagteren til det. Den nemme måde selv, at banke dem ud på er, at lægge et stykke film over dem og banke dem ud med f.eks. en kagerulle, siden af en kødøkse. Del dem dernæst i to. Læg et stykke parmaskinke på hver schnitzel og dernæst et par blade salvie ovenpå parmaskinken. Gem resten af bladende til henholdsvis kartoflerne og saucen. Drys lidt mel på undersiden af schnitzlerne.
I mellem tiden koges kartoflerne kort og dampes. Steg dem dernæst på en pande til de bliver gyldne og sprøde. Drys evt. med lidt frisk hakket salvie ved anretning.
Kalveschnitzlerne steges nu først på undersiden i olivenolie og smør i ca. 1 minut, hvorefter de vendes og steget yderligere i ca. 1 minut. Hæld hvidvin og Marsala ved og lad dem simre i ca. 3 – 5 minutter, hvorefter de tages af panden. Kog dernæst væden ind og monter til sidst med lidt smør og drys lidt frisk hakket salvie i.
Anret som f.eks. nedenstående og hæld lidt sauce over.
Til retten serverede jeg en italienske Ronchedone, Cà dei Frati, Ronchedone, 2010 til. Det var nok lidt frås, at åbne denne, da den er forholdsvis kraftig. Dog ikke sammenlignet med en Aramone. Vinen har noter af modne bær, balsamico, kirsebær og krydderier.
Hvad betyder “kog væden ind”?
Hej Kenny
Der skulle have stået ned, men det betyder at man koger den så noget af væden fordamper og saucen derved bliver mere kraftig og let tykkere i konsistensen.
Bedste hilser
Søren