Langt om længe får Esbjerg sit helt eget Street Food, som forhåbentlig åbner sidst i april 2018.
Street Foods er virkelig ved, at finde fodfæste herhjemme og har et stort publikum blandt mange aldersgrupper. Kvaliteten bliver ligeledes kun bedre og bedre, og mere og mere spændende.
I starten var det København der lå i front med især Papirøen som det banebrydende Street Food Marked. Dernæst er der især i København kommet flere til med større og mindre succes.
Siden opstarten i København har mange flere byer rundt om i landet fået deres egne Street Foods, hvor Århus, Ålborg, Odense, Viborg kan nævnes som nogle af dem, og nu er turen heldigvis kommet til Esbjerg, som får navnet Street Food Esbjerg.
Street Food Esbjerg har adresse midt i centrum af Esbjerg i den gamle biograf- og teaterbygning, en spytklat fra flere restauranter, barer og det nye shopping center Broen. Bygningen er fra 1953 og har både fungeret som biograf og teater, som man forsøger at bibeholde i et nyt og moderne udtryk.
Jeg har været så heldig, at se ombygningen, og har lovet ikke at offentlige nogen fotos, så det stadig bliver en overraskelse for publikum når det gerne skulle åbne sidst i april.
Søren Gaj Nielsen der er ide manden og direktør for Street Food Esbjerg viste mig begejstret rundt blandt travle håndværkerne, der er i fuld gang.
Søren er tidligere ejer af firmaet Loke Legetøj, og har ligeledes boet en del år i Thailand og elsker det thailandske gadekøkken med dets friske råvarer. Da han for ca. 8 år siden vendte tilbage til Esbjerg kunne han ikke slippe tanken om gadekøkkenerne, og så at flere og flere byer i landet fik deres egne Street Food marked.
Da Esbjerg indenfor de sidste to år har oplevet en eksplosion af nye restauranter, og befolkningen også går mere ud og spiser måtte det ifølge Søren være på tide, at Esbjerg fik sit eget Street Food marked.
I sommeren 2017 drager Søren og hans hustru på en tour de Street Food fra København over Odense til Ålborg og videre, og får besøgt alle de danske Street Food markeder der fandtes den sommer.
Han vender tilbage til Esbjerg med et hav af ideer, inspiration og indtryk fra de andre Street Food markeder i landet, og en mappe fyldt med gode kontakter fra andre idemænd og ejere af madboderne.
De gik i gang med, at undersøge flere forskellige muligheder for en placering af et street food marked i Esbjerg. Et af de oplagte steder var selvfølgelig havnen i Esbjerg. Dog viste det sig, at være mere vanskeligt pga. industrien på Havnen end de havde regnet med, og de kunne desuden ikke været sikker på, at få en permanent tilladelse.
Efter en videre søgen i Esbjerg opdager de, at byens gamle biograf- og teater står tom, og placeringen er samtidig ideel til et Street Food marked,
På det tidspunkt ejede Søren stadig Loke Legetøj, og måtte undersøge tingene i al hemmelig, hvilket ikke var helt nemt. Han fortæller med stor indlevelse, at med rigtig god hjælp fra Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling kom flere og flere ting på plads inden han gik videre med sine planer.
Da han desuden gennem sin tidligere forretning har et stort forretningsnetværk benyttede han sig af flere disse forretningspartneres viden og ekspertise for, at undersøge flere ting som f.eks. el, arkitektur, planlægning, sparring m.m.. Da planerne langsomt tager form får de desuden økonomisk hjælp, da flere af de personer som har rådgivet Dem også vælgere at investerer i Street Food Esbjerg. Ifølge Søren skyldes det, at de alle mener, at ideen med et Street Food marked i Esbjerg nu er moden og en god ide.
Da ideen bliver offentliggjort får man ca. 100 henvendelser om at leje sig ind i et af de tolv boder, hvor af 80 er seriøse. Hvem skulle have troet, at den gamle fiskelugtende havneby er så interessant for street køkkener fra flere steder i Danmark.
Søren forklarer, at for os er Street Food Esbjerg en familie, hvor de som lejer sig ind selvfølgelig er selvstændige boder, men at det er lige så vigtigt, at de betragter hinanden som familiemedlemmer og ikke konkurrenter.
Tanken vil efter Deres ide gøre stedet og boderne stærkere, ved at de også hjælper hinanden med ideer. Flere af boderne har erfaring med restaurant verdenen, og nogle få er nye indenfor området.
Udover de 12 boder vil der være et grovkøkken som boderne kan benytte sig af, 2 barer, en juicebar samt en vin- og kaffebar. Den ene bar er, Rampelyset med Charles Chaplin som også var navnet på den første film der blev vist i Biografen. Baren vil udover 20 øl haner sælge special øl på flaske og flere forskellige vine.
Selve Street Food Esbjerg vil have ca. 40 ansatte svarende til 25 fuldtidsansatte udover de ansatte de 12 boder selv vil have.
Den gamle biograf- og teater bygning består af 1.600 m2 og en udvendig sydlig baggård der er omkranset af mure og en kæmpe markise der kan rulles ud ved dårligt vejr. Der vil i alt være plads til ca. 600 personer og sidde pladser både inden- og udenfor.
Indtil nu er der skrevet kontrakt med følgende boder, som begynder at vise et billede af et spændende street food marked med mad fra flere kontinenter.
Thai Ná – Authentic Bangkok Street Food.
The Rolling Chicken – Kylling Rotisseri.
Fairbrothers Fish & Chips.
Otto´s Anatolian Food – Tyrkisk mad.
Street Salad – Lækre salater.
La Bamba – Tex Mex.
Corn House – Venezuelansk mad
Crepes Hytten – Franske crepes.
Pagoden – Kendt for deres bøfsandwich og burgere.
Indisk Mad.
Streets of Saigon – Vietnamesisk mad.
Åbningstiderne for Street Food Esbjerg er alle dage hvor kaffebaren åbner kl. 09:00, køkkenerne kl. 11:30 – 21:00, barerne lukker senere.
Du kan følge mere med på Street Food Esbjergs Facebookside, hvor der nu kun mangler et navn for den sidste madbod, og en endelig dato for åbningen.
Det bliver super spændende.
Håber virkelig Esbjergenserne tager godt imod Esbjerg Street Food
Hej Gitte
Ja det bliver super spændende :-).
Bedste hilsner
Søren
har været vildt begejstret for den i Århus og København, så glæder mig til at der kommer en lige rundt om hjørnet.
Hej Åse
Det kan jeg godt forstå. Det bliver så godt.
Bedste hilsner
Søren