Kulmule en af mine favorit fisk som igen er kommet på bordet. I denne omgang sammen med en stuvet spidskål med et tvist.
Jeg har en del gange skrevet om denne fisk, kulmule som prismæssigt er forholdsvis lav, og er perfekt når man skindsteger fisk. Kødet er saftig, lækker og yderst velsmagende, som ikke tørre ud ved stegningen, på nær hvis man giver den for meget.
Til retten med kulmule på stuvet spidskål valgte jeg, at tage hvad der var i grøntsagsskuffen i køleskabet, som skulle blandes i en bechamelsauce. Dette er starten på en lækker stuvning af grøntsager. I denne omgang blev det til et spidskål, en lille rest spinatblade og et bundt forårsløg.
Forårsløgene giver stuvningen både noget knas og ekstra skøn smag af forårsløgenes skarphed, uden at det overdøver spidskålen. Spinaten var kærkommen fyld sammen de øvrige grøntsager.
Udover stuvningen havde jeg to halve farverige blomkål der blev skåret i små buketter og sauteret på panden sammen med mandler. Farverne i blomkålen giver sammen med det grønne en smuk tallerken, og et sandt festmåltid på en torsdag. Alt sammen et lækkert måltid når man tænker på hvor nemt det er tilberede kulmule.
Læs Også Om: Skindstegt Kuller på dampede porre // Laks med Crust // Dampet torsk på jordskokker
Kulmule på Stuvet Spidskål
Ingredienser
Kulmule
- 4 stk. kulmulefileter af 150 g.
- 2 spsk. olie
- 50 smør
- Fint salt
Stuvet spidskål med spinat og forårsløg
- 1 stort spidskål
- ½ pose frisk spinat
- 1 – 2 bundt forårsløg
- 1 spsk. smør
- ½ spsk. salt
Bechamel sauce
- 4 spsk. smør
- 4 spsk. mel
- 1½ dl. mælk
- Kogevand fra spidskålet
- Revet muskatnød
- Saften fra ¼ citron
- Salt og peber
Sauteret blomkål
- 1 blomkål eller to halve i forskellige farver
- 1 dl. hele mandler
- 2 spsk. æblecidereddike
- Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
Stuvet spidskål med spinat og forårsløg
- Skyl spidskålen, spinatbladene og forårsløgene.
- Snit spidskålen i tynde strimler.
- Varm en gryde op med vand, hvori der tilsættes en 1 spsk. smør og salt.
- Enderne på forårsløgene skæres af, og forårsløgene skæres i mindre stykker på skrå.
- Kom spidskålen i, og lad den vandet koge op. Lad spidskålen stå i 4 minutter hvorefter vandet hældes over i en skål og gemmes til sovsen.
Bechamel sauce
- Varm en gryde op med middel varme og kom 4 spsk. smør i som smeltes.
- Hæld dernæst 4 spsk. mel ved, og lad det boble i et par minutter inden der hældes lidt mælk i gangen, mens der piskes i saucen.
- Tilsæt resten af mælken.
- Begynd at hælde lidt af vandet i fra spidskålene mens der piskes. Lad det stå og tykne og hæld igen lidt vand i, indtil man har en ret tyk bechamel.
- Tilsæt citronsaften og smag til med revet muskatnød, salt og peber.
- Vend saucen i den let kogte spidskål, og tilsæt spinaten og forårsløgene.
- Lad det varme igennem ved middelav varme.
Sauteret blomkål
- Del blomkålen i små fine buketter.
- Varm en pande op til middelvarme og hæld 2 – 3 spsk. olie i.
- Tilsæt blomkålsbuketterne og lad dem sautere indtil de begynder, at få farve. UNDLAD at skrue op for varmen, da de derved brænder på.
- Efter 6 – 8 minutter hældes æbleeddiken ved, som får lov at fordampe.
- I mellemtiden hakkes mandlerne groft, og tilsættes blomkålen.
- Lad det sauterer indtil blomkålene er al dente (med bid), som tager ca. 15 – 20 minutter i alt.
- Smag til med salt og peber.
Kulmule
- Salt kulmulefileterne 1 – 2 timer i forvejen med lidt fint salt.
- Tag fisken ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning.
- Varm en pande op ved høj varme.
- Hæld olien på panden og dernæst smørret, som skal smelte og bruse lidt af.
- Læg kulmulefilterne med skindsiden ned af.
- Brug evt. en paletkniv til, at holde dem nede.
- Lad dem stege indtil kødet begynder fra, at være råt til, at blive tilberedt, dvs. mere mælkehvidt.
- Når kulmulefilterne næsten er færdige vendes de om, og tages af varmen.
Noter
Skal man bruge kulmule?
Kan man ikke få fat på kulmule kan man bruge torsk, mørksej eller kuller som alternativ fisk. Disse arter smager også rigtig godt til retten. Dog skal du være opmærksom på at torsk kan skille fra hinanden, hvis den får for meget.
Når jeg steger, griller eller bager fisk som kulmule og andre bruger jeg altid en kødnål for at tjekke om den er tilberedt. Stik kødnålen ned i midten af fiske fileten, som dernæst sættes på læben. Er den pæn lun til varm er den klar. Brænder du din læbe har den fået for meget.
Hej Søren.
Kan det virkelig passe at denne opskrift er til 15 personer – det er da ikke meget fisk til hver ?
Jeg ville super gerne lave denne ret i dag, men er lidt i tvivl om mængden til 2 personer.
Hej Maiken
Nej det er ikke rigtigt, der har sneget sig en tastefejl ind. Opskriften er til 4 personer, så du kan eventuelt halvere mængden :-).
Tak fordi du mig opmærksom på det 😊.
Bedste hilsner
Søren
Tak, det er smukt. Jeg har aldrig tilberede fisk før, så det bliver spændende 🙂