og
Opskrift på Laks med crust

Laks med crust er en lakseopskrift har jeg skrevet til det forgangne Fiskeavis som desværre ikke længere eksisterer. Jeg har ændret i den oprindelige opskrift, da det i denne var med ørred og lidt andre metoder.
I denne redigerede opskrift bruger jeg et par laksefileter med en sprød og lækker crust på toppen, serveret med en italiensk inspireret perlespelt til.
Da det fortsat er sæson for grønkål har jeg drysset retten med sprød grønkål, både for noget knas og det sunde.

Retten laks med crust er i sig selv nok som hovedret, men kan ligeledes laves i en mindre portioner så den kan bruges som forret.

Prøv disse dejlige opskrifter: Lakseside på grill med nødder // Indbagt Laks med spinat // Stegt Skolæst

Laks er en fisk vi bruger i en del opskrifter. Både hvor jeg skærer en lakseside ud i fileter som i denne opskrift, hvor fileten tilberedes med eksempelvis crust. Laks er ligeledes super lækkert i pastaretter, og ideelt til fiskefrikadeller.

Opskrift på laks med crust

Laks med crust har jeg bagt i ovnen i omkring 20 minutter. Du kan også grille den hvor den får denne her lækre grill smag. Jeg synes at det er utrolig nemt at tilberede laks i ovn, da den passer sig selv. Husk altid at give den for lidt, da overtilberedt laks bliver lidt sej i kødet.

Laks med crust lavet i ovnen

Laks med crust

Laks med en sprød overflade gør retten rigtig lækker.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Fisk, Hovedret
Køkken: Dansk, Italiensk
Forb. tid: 34 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 19 minutter
Antal: 4
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Laks

Crust

  • 2 spsk. Rasp
  • Skal fra en citron
  • 1 spsk. Oregano
  • 1 fed Knust hvidløg
  • 2 spsk. Revet parmesanost

Italiensk perlespelt

  • 4 dl. perlespelt
  • 8 dl. hønsefond
  • 1 dl. Marsala
  • 2 spsk. Smør
  • 2 spsk. Gorgonzola
  • 2 spsk. Revet parmesanost
  • 2 tsk. Salt

Sprød grønkål

  • 400 g. frisk grønkål
  • ½ dl. Olivenolie
  • 2 tsk. Groft havsalt

Sådan gør du

Crust

  • Bland alle ingredienser godt sammen. Kør det evt. igennem en minihakker.

Italiensk perlespelt

  • Kom perlespelt, hønsefond eller vand og salt i en gryde. Lad det koge op ved højt blus under låg. Skru ned på lavt blus, og lad det simre i 20 minutter.
  • Tag låget af gryden, og lad den sidste væde fordampe.
  • Tilsæt marsalen, som simrer i 1 minut.
  • Tilsæt smørret og gorgonzolaen, rør i spelten indtil smørret og gorgonzolaen er smeltet.
  • Inden servering tilsættes parmesanosten.

Sprød grønkål

  • Skyl grønkålen. Såfremt de er hele skæres stokken af, og bladene rives i mindre stykker
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Drys olivenolien over og bland det godt sammen.
  • Stil dem i en ovn ved ca. 150 grader i ca. 10 – 20 minutter. MEN, hold godt øje med, at de ikke bliver sorte, og vend dem undervejs.
  • Når de er færdige hældes de i et fad og drysses med salt.

Bagt Laks med Crust

  • Fjern skindet fra laksefileten, som skæres i fileter af ca. 4 cm. brede.
  • Salt laksefileten 1 time før tilberedning. Dup dernæst laksefileterne for salt.
  • Smør laksefileterne med olivenolie.
  • Drys crusten over fileterne.
  • Placer dem i et ildfast fad.
  • Stil dem i en varm ovn ved 180 grader i ca. 10 – 15 minutter.
  • Inden servering rives frisk parmesanost og evt. lidt tørret æggeblomme over laksefileterne.

Anretning

  • Fordel den italienske perlespelt på tallerkner, hvor laksefileterne placeres. Kom til sidst sprød grønkål ovenpå.

Noter

Man kan evt. udskfite perlespelten med pasta.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Laks med crust lavet i ovnen

Crusten er en blanding af rasp, parmesan og krydderier som trykkes godt ned på kødet. Det giver den utrolig lækker smag til selve laksen. Et tip hvordan man tjekker om laksefileten er klar er at stikke en kødnål ned i kødet. Dernæst sættes den på din læbe. Nålen skal være pæn lun og let varm. Ikke brændende.

Laksefileterne kan også tilberedes på enten kul eller gasgrill ved, at følge instruktionen i opskriften. Husk dog at laksen ikke skal grilles direkte over kul eller gasbrænderne.

Bagt laks med ost på

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!