Østers med agurkeskum
For nyligt var jeg på årets sidste østerstur i Vadehavet, hvilket kun kunne lade sig gøre når vejret har været så køligt helt ind i april måned.
Jeg valgte, at lave en agurkeskum med frisk revet peberrod i og lidt ørred rogn til. Friske østers kan holde sig ca. 3 – 4 døgn i køleskabet. Såfremt du gør som jeg, at finde dem selv er der altid en risiko for, at de kan indeholde bakterier der kan give maveproblemer. Risikoen er dog mindre i vintermånederne, hvor temperaturen er lidt over frysepunktet.
Andre skønne retter med østers: Østers Natural // Østers og Stenbiderrogn // Gin og Østers
Ingredienser:
- 12 østers.
- ½ agurk.
- 1 – 2 frisk revet peberrod.
- 1 g. Lecithin.
- Friske ørredrogn.
Fremgangsmåde:
- Dag 1: Riv og blend agurken. Pres væden gennem en finmasket si. Tilsæt lidt skummetmælk eller vand, så der er 155 g væde. Bland peberroden i. Såfremt du tænker væden virker for stærk, vil den i skummet virke mere afdæmpet. Hellere for meget peberrod end for lidt. Lad blandingen stå i køleskabet til næste dag.
- Dag 2: Blend væden med en stavblender og si den. Tilsæt Lecithinen og blend den grundigt til det er opløst. Lad væden stå i ½ time. Hæld det i en aflang beholder og blend i overfladen til der dannes skum. Lad det stå i et par minutter, hvorefter skummet kan fjernes med en ske og der blendes et nyt lag skum osv.
Åben østersene. Hvis de lugter underligt og ikke af frisk havvand kasseres de. Løsn dem fra skallerne og læg dem tilbage i skallen. Læg skummet ovenpå østersene sammen med ørredrognen.
Server med en god hvidvintil.
0 kommentarer