Svinekotelet med æbler og løg
Koteletter kan ind i mellem blive til, at par tørre kedelige skiver svinekød, der ikke er værd, at sætte tænderne i. Det kan både handle dårlig kvalitet af svinekød, de er for tynde og de simpelthen får lidt for meget på panden.
Gå direkte til opskriften
Jo tykkere sådan et par fætre er, jo bedre og nemmere er det, at tilberede dem. Et par tynde koteletter er nærmest umulige, at gøre noget ordentlig ved. Og dog, I en gryderet a la koteletter i paprika går det an. I dette tilfælde havde jeg købt, at par store tykke økologiske koteletter. Hvor både smag og kvalitet går hånd i hånd. Disse to kommer fra området, og svinene er nænsomt opdrættet.
Koteletterne blev masseret godt ind i en lækker rub, og fik dernæst selskab af rosmarin, æbler, løg og havtorn som passer utrolig godt sammen med svinekød.
Fedtkanten på koteletterne får fuld skrue for, at den bliver rigtig sprød.
Du kan se og mærke på fedtkanten, hvornår de har fået den perfekte sprødhed.
Når koteletterne steges færdige kommes først rosmarin og hvidløg ved.

Svinekotelet med æbler og løg
Ingredienser
Svinekoteletter
- 2 svinekoteletter
- 2 rødløg
- 1 æble
- 3 kviste rosmarin
- 4 fed hvidløg
- 1½ dl. æblemost
- ½ dl. havtorn kan udelades
Rub
- 1 tsk. Chipotle eller chili pulver
- ½ tsk. røget paprika
- 1 tsk. Colman´s sennepspulver
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 2 tsk. løgpulver
- 1 tsk. tørret salvie
- 2 tsk. rosen paprika
- 1 tsk. stødt sort peber
- 2 tsk. salt
Perlespelt med grønkål
- 2½ dl. perlespelt
- 5 dl. hønsefond eller vand
- ½ dl. masala
- ½ dl. creme fraiche 18% eller skyr
- 10 blade grønkål
Sådan gør du
Rub
- Blend eller mort krydderierne til en velduftende rub.
Perlespelt med grønkål
- Kog perlespelten i ca. 20 minutter. Damp det overskydende væde væk.
- Tilsæt masalaen mens der røres rundt.
- Tilsæt creme fraiche.
- Fjerne det tykkeste af stokken på grøntkålen, som skæres i mindre stykker og tilsættes perlespelten.
Svinekoteletter
- Gnid rubben godt ind i svinekoteletten, som sættes på køl i mindst en time, men gerne længere tid.
- Del æblet i to, og fjern kernehuset. Skær æblet ud i skiver.
- Rødlæget skrælles og skæres små både.
- Hvidløget skrælles og deles.
- Steg først kotelettens fedtkant sprød og gylden på en knald varm pande.
- Skru ned for varmen på panden.
- Læg koteletterne på panden og kom de hele rosmarinkviste og hvidløgsfedene ved.
- Når der er gået et minut kommes æbler, rødløg og havtorn ved.
- Koteletterne skal stege ca. 2 - 3 minutter på hver side. Tjek dem ved, at skære et hjørne af for, at se om de er rosa. En anden måde er at tjekke kernetemperaturen med et stegetermometer, hvor den skal være 62 - 65 grader.
- Inden servering hældes æblemosten ved, som får lov at koge ned til det halve.
Noter
Dernæst æbler, løg, havtorn og til sidst lidt æblemost.
Serveret med perlespelt grønkål.
ser lækkert ud, skal prøves 🙂
1000 tak :-).
Bedste hilsner
Søren
Det er også meget bedre at købe den slags tykke koteletter skåret på det øverste sted på ryggen, gerne med et ben, selvom man er to personer, der spiser lidt kød – her i huset deler vi altid koteletten. Vi deler også altid en pæn stor T-bone eller andre steaks frem for at købe to meget tynde. Din salat lyder dejlig. Jeg køber to flotte ‘gønkålstræer’ med rod, som jeg planter tæt på huset; så er det let at gå ud og plukke et par blade, som er sprøde og friske og også smager godt i stedet for salatblade til frokosten. Har man en altan, kan man fint have dem stående der i store potter. Et ‘rosenkålstræ’ på rod er også både smukt og dejligt at have stående, og så er man sikker på, at de er helt friske og sprøde.
Et rosenkålstræ er en super god ide, at have i enten en potte eller bedet. Så er der frisk rosenkål til hele vinteren.
Bedste hilsner
Søren