og
Svinekotelet med skaft

Svinekotelet med skaft

Hvis du følger med på bloggen ved du måske, at jeg glad for at grille, også hele året rundt. Grillen er dog mest i gang i forår- og sommerperioden, når vejret er til, at side udenfor mens maden tilberedes. En virkelig skøn ting ved en varmere årstid. En af de ingredienser jeg synes smager himmelsk på en grill, er en stor svinekotelet med skaft. Jeg købte for noget tid siden et par ordentlig basser på 300 g hos en af de lokale slagtere.

Svinekoteletter er en overset spise, hvilket kan skyldes flere ting. Ofte kan man købe tynde koteletter som er vanskelige at lave. Uanset om det er på grill eller pande. Min erfaring med dem er, at de skal have en anseelig tykkelse og god kvalitet. Køber du en svinekotelet med skaft eller uden bør du sørge for, at den er mindst 2½ – 3 cm tykkelsen. Derved opnår du et perfekt resultat for saftig og mørt svinekød.

Opskrift på svinekotelet med skaft

Jeg blev lidt for simpel i min tilberedning af tilbehøret til kotelet med skaft, men det var en pludselig indskydelse jeg fik for, at glæde min hustru. Køleskabet bugnede heller ikke af alt mulig. Jeg valgte derfor, at grille lidt squash, auberginer, butternutsquash og serverede lidt brød til. I og for sig manglede der ikke noget, da svinekoteletten talte for sig selv.

Prøv også disse dejlige opskrifter: Iberico Koteletter med risotto // Fyldt Svinemørbrad af ramsløg // Nakkekoteletter på Grill

Svinekotelet med skaft

Gris med skaft – Svinekotelet med ben

En stor grillet svinekotelet med skaft smager helt fantastisk, og så er det ikke svært, at lave.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Hovedret, Grill, Svinekød, Grøntsager
Køkken: Dansk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 2
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • En stor svinekotelet med skaft pr. person
  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 1/4 butternutsquash
  • Saften fra en citron
  • Friske krydderurter som f.eks. salvie rosmarin, timian.
  • Olivenolie

Sådan gør du

Grillede grøntsager

  • Skær auberginer og squash i skiver af 1 cm tykkelse. Gør det samme med butternutsquashen, hvorefter skiverne skæres i ca. fire stykker.
  • Skyl krydderurterne og hak dem groft.
  • Salt koteletterne inden de grilles.
  • Vend grøntsagerne i halvdelen af olivenolie, citronsaften og krydderurterne.
  • Grill dem dernæst direkte til de får farve, hvorefter de færdigrilles i ca. 5 minutter ved indirekte varme.
  • Hold dem lune til servering.
  • Inden servering drysses de med lidt citronsaft og olivenolie, krydderurter og salt og peber.

Grillet kotelet

  • Bind koteletterne op ved, at binde et stykke kødtråd rundt om kanten, så koteletterne får samme tykkelse hele vejen rundt. På den måde bliver de ensartet tilberedt.
  • Flere slagtere har koteletter med blotlagt ben, men har din slagter det ikke kan du enten selv forsøge at fjerne kødet fra benet eller få din slagter til det.
  • Start med, at grille fedtkanten på koteletterne.
  • Grill koteletterne dernæst direkte 1 minut på hver side.
  • Dernæst kan du give koteletterne 3 – 6 minutter på indirekte varme afhængig af størrelsen.
  • En god ide, er at tjekke temperaruten ved, at stikke termometernålen ind i siden på koteletten. Når den rammer 62 grader tages den af og hviler i sølvpapir i ca. 5 minutter.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tykke svine koteletter

Bind koteletterne op, så de har den samme tykkelse. Derved opnår du det bedste og ensartede resultat når du griller dem. Som hjælp til at få svinekotelet med skaft perfekt grillet kan du tjekke kernetemperaturen med et kødtermometer. Temperaturen skal være 62 grader.

Grillede grøntsager

Lidt inden svinekødet skal grilles kan du gå i gang med at grille grøntsagerne. Du kan altid sætte dem til en del af grillen uden direkte varme.

Svinekotelet med skaft

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Torsten Schmidt

    Du mener vel 62 grader og ikke 72 grader?

    Svar
    • Søren

      Hej Torsten
      Fuldstændig rigtigt får jeg rettet med det samme.
      God Påske
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!